super Suber

- I don’t care.
Så kontant svarede professor Howard Suber flere gange, da han i dag som optakt til de næste par dages tv-festival afholdt masterclass i det store mødelokale på 14. sal i TV-byen.
Spørgsmålene gik på, hvad han mente om den ene eller anden film eller tv-serie. Men selv om man som professor og underviser ved UCLA’s Film- and Television Department i over 40 år bestemt har en mening om film, så rager det ham professionelt. Howard Suber har nemlig analyseret filmhistoriens mest populære og bedst huskede film - hvilke lighedstræk de har, og hvad det er i menneskets psykologi, der gør, at der er bestemte film, vi kollektivt falder pladask for.
Og apropos pladask slog Subers analyser benene fuldstændig væk under mig. Den mand kan både analysere og formidle. Har du prøvet at være høj, og følt dig pludseligt beriget med en fantastisk indsigt, så kender du den fornemmelse, jeg lige har haft i kroppen i de fire forrygende timer, sessionen varede.

Suber er vant til at begejstre. En af hans tidligere elever, Palle Strøm, var helt rørt, da han skulle introducere ham. Og superlativerne kunne umuligt værre større. Men når også Francis Ford Coppola, Geoff Gilmore, Fred Roos, Alexander Payne og David Koepp skamroser Suber, er der noget om snakken. I forbindelse med lanceringen af Sobers kommende bog, ”The Power of Film” siger Koepp det ganske enkelt:
- What Aristotle did for drama, Suber has now done for film.
Sådan!

Egentlig er mig meget imod at skrive et indlæg om et foredrag uden at forsøge at referere relevante pointer, men ud over at være i tidsnød (støttekoncert på Vega i aften – be there; Kira og Kim they are) vil jeg tillade mig den luksus at lade Subers foredrag bundfælde sig. Og egentlig vil jeg allerhelst bare læse hans bog med det samme. Men den udkommer desværre først til september. Så er du bare en anelse interesseret i filmanalyse, har du ikke en eneste plausibel undskyldning for ikke at forudbestille den nu. Jeg er helt og aldeles overbevist om, at den er intet mindre end genial.