skyld med skyld på
En rigtig mand kan smadre alt og alle i bjergene i Tour de France. I al fald hvis han sprøjter sig med syntetisk testosteron før etapen. Det er meget få, der stadig tror på, at Floyd Landis er uskyldig. Ikke bare er den snart forhenværende gule trøje-indehaver dømt positiv af UCI i både a- og b-prøve, hans egen forklaring slår nu også revner. Kommunikativt har Floyd Landis behandling af dopingskandalen været...en skandale.
Floyd forsvinder
Forløbet kort: UCI melder ud, at en rytter under tour de france er fundet dopet. De fortæller, at det nationale forbund og holdet er blevet informeret. Danske medier undersøger straks, om der er tale om løbets enlige dansker. Det er der som bekendt ikke. De kvalificerede gæt begynder dog først to dage senere, da Floyd Landis på mystisk vis først undlader at deltage i et løb i Holland, og dagen efter bliver væk fra et løb i Danmark. Så eksploderer nyheden: Det ER vinderen af årets i forvejen skandaleramte Tour de France, der er fundet skyldig i doping. Testosteron-tallet er målt til at være alt, alt for højt i prøven fra den dag, han vandt vigtige minutter tilbage, som han dagen forinden havde tabt.
Mor: Han kan godt have taget doping
Hans hold, Phonak, bekræfter nyheden, men Floyd Landis er tavs i endnu et par dage. Den nærmeste, der udtaler sig, er hans stærkt religiøse mor. Hun kan godt forestille sig, at han har taget doping. Hvem behøver venner, når man har familie?
Endelig kommer Landis’ forklaring så. Siden drengeårene har Landis haft en enorm produktion af testosteron. Normalt betyder det, at man så hurtigt bliver skaldet, men i Landis’ tilfælde har det vist i stedet gjort ham til en rødhåret albino.
Dopet med sprut
Men et par dage efter er det faktisk det røde skæg, han bruger som forklaring. I bedste skottestil erklærer han nemlig, at det er fordi, han aftenen før sin store etapesejr skyllede skuffelsen over dagens etape ned i øl og whisky. Og foruden et forøget testosteron-tal bliver man åbenbart også til superman på en cykel, når man har en lille skid på.
Virkeligheden vil dog anerledes. Både a- og b-prøven bekræfter nemlig ikke bare, at der er tale om ekstraordinært meget testosteron, men også at der er tale om syntetisk testosteron.
"Noget langt ude"
I dag indrømmer Floyd Landis så, at hans påstand om, at det var alkohol og spirtus, der var skyld i de høje tal var ”noget langt ude”.
- Problemet har fra starten været det faktum, at de personer, der udførte testen, ikke fulgte deres egne regler og offentliggjorde resultaterne før jeg havde en chance til at undersøge, hvordan det hang sammen, fortæller Floyd Landis.
Nej, Landis. Når man er dopet, hænger det sammen med, at man har taget doping. Og det er problemet.
Skulle det senere vise sig, at man faktisk kan tvivle på testresultaterne, vil det stadig være indtrykket af en usammenhængende Landis, der står tilbage.
Meld klart ud eller ti stille
I sådan en sag er det vigtigt at melde meget præcist ud. Er man virkelig uskyldig, så vær forbandet sikker på, at du ikke melder noget ud, du ikke er sikker på. Bliver man først vag eller vaklende i sin forklaring, så er man dømt skyldig uanset hvad tests og prøver viser.
Og er du skyldig, så gå til erkendelse med det samme. Fortæl, at du angrer. At du – som sandt er - blev fristet af det udyr, der stadig er løs i cykelverden. Indstil dig på, at din karriere er slut, men gør samtidig doping til din sag. Forklar, at du har lært af det her, og at du gerne vil give dit bidrag til at gøre sporten ren. Dit navn vil alligevel for evig tid være forbundet med doping. Hvorfor i det mindste ikke give den forbindelse en positiv klang?
I stedet har Landis tabt sin gule trøje, sin karriere og sin troværdighed.

<< Home