av!

Jeg har ondt i røven. Sådan helt bogstaveligt talt. Og jeg føler mig dummere end en rytter til tour de france, der ikke tager doping. For det kan godt være, at de går igennem tonsvis af lidelser hver dag, men en ting har det anoreksi-ramte folkefærd lært sig: Man skal have en ble-buks på, når man cykler.

Cykelbukser må ellers være meget højt på listen over alletiders mest kiksede sportsbeklædning. Selv om Nike, Hummel og Adidas på hver deres måde ligefrem har gjort sportstøj til dagligdags beklædning, skal man være mere end almindelig perverteret for at rende rundt i cykelbukser uden at have en særdeles god grund til det.

Men her en sviptur til provinsen senere må jeg indrømme, at der faktisk eksisterer en særdeles god grund til at bryde kodekset for almindelig, pæn beklædning. Cykelsadlen, den slyngel. Opfundet af kreatøren bag sylespids pælesidning. Tænk, hvis opfinderen af kontorstole havde været lige så ringe til at sikre komfort. Så skulle alle slipsefolk iklæde sig bukser, der ville gøre deres røv endnu mere deform end diverse receptioner i forvejen har gjort. Og tak skæbne for, at vi ikke behøver særlige sofabukser eller biografbukser. Eller en særlig chick café-buks med chaise-lounge.

Om igen, cykelsadel-smed.