iAndy: <!-- BlogbotTitleStart -->lige i målgruppen<!-- BlogbotTitleEnd -->

15.6.06

lige i målgruppen

Yessir. Enhver bekymring om alder er hermed udskudt. I stedet for at være henvist til en mimre-barstol på et aldersdomsdisco, hvor ”knæhøj karse” stadig er accepteret slang, kan jeg nu i selvsikker stil skrige ”DOPENESS!”, når jeg vælter ud af Deres på Strøget iført meterlang hængerøv og med sms-beskeder tværet ud over fingrene. For jeg er nemlig lige i den rigtige målgruppe. Jeg er lige så hip som en bebumset teenager på 15 år, hvis sexliv begrænser sig til forældrenes netforbindelse. Det siger McDonalds selv. I Børsens tillæg ”MedieMarked” – som unge, hippe fyre som jeg læser – kalder marketingskoordinator Susanne Højgaard målgruppen mellem 15 og 35 år for young adults.

Hørte du det? Ellers så skru op for høreapparatet, besse. Marketing har lige givet mig fem et halvt års break på krisen. Der er stadig masser af tid til at få coole tømmermænd fra steder, som ikke har sat 80’er musik på repeat. Og jeg kan sagtens have en megaovertrukket kassekredit – for jeg er en young adult. Gammel nok til at kneppe - for ung til at være rigtig fornuftig.

Det er lige før, jeg burde fejre det med en Happy Meal på McD. Hvis det altså ikke var fordi, jeg er så bekymret for mit blodsukker.