feber

- Det er godt gået af Elfenbenskysten, siger den ene til den anden i bussen, som nikker samtykkende.
Selv om vejret er godt, er det ikke ligefrem så eksotiske steder, der normalt opnår omtale i en gulblå s-bus i Taastrup. Men i øjeblikket er hele verden på folks læber, for der er dømt VM i fodbold.

Selv tossen, der igen og igen fortæller Salma Hayek-klonen, at han skal skynde sig hjem, bliver mødt med et smil.
- Jeg skal se de brassere - skal I ikke, spørger han igen og igen uden antydningen af den sædvanlige tosse-racisme. Hayek smiler videre, og siger, at det er da også spændende, mens hun mader sin grøn og gul-påklædte datter med en is.
Og den ældre forstadskvinde, der har forvildet sig ind i et offentlig transport-middel, må overfor sin veninder indrømme, at de ghanesere altså gjorde det godt mod italienerne.

Der er VM-feber, og vi kan nyde det helt uden at bide negle og uden at drikke os fra sans og samling for at kunne holde Thomas Helvegs tilbagelægninger ud. Selvfølgelig er det ærgeligt, at der ikke er brug for rød-hvid krigsmaling, og at der ikke er udsigt til kollektivt hovedspring i Storkespringvandet i nationalrus denne sommer. Men det er helt rart for en gangs skyld bare at kunne nyde fodbolden for fodboldens skyld.

Alkoholen må vi derfor finde på andre undskyldninger for at hælde indenbords. En god grund kan være at drikke sig mod til at danse samba. For tossen har ret. Vi skal sq se de brassere.