skidt snit

Snit, snit, snit. Det lyder som en spejderlejr, men det er ikke råbåndsknob og tricks med dolk, der rumsterer i hovedet på en gennemsnitligt just-post-teenager i disse dage. Nej, det handler om, hvorvidt snittet på eksamensbeviset er højt nok eller ej. Et simpelt tal afgør fremtiden. Desværre!

Selv så jeg for et par år eller syv siden mit snit til at komme ind på jura-studiet. I 3.g. fandt jeg nemlig ud af, at jeg ville prøve at lege ”Advokaterne” (det var trist nok før Ally McBeal fik sin serie). Jeg tjekkede, hvilket snit jura krævede, og gik derefter målrettet efter at nå det.
Og det lykkedes – på decimalen. Også selv om jeg fælt bummede den store eksamenslodtrækning og trak faget fransk med en flad femmer til følge.

Men verden blev alligevel ikke en jurist rigere. Efter et halvt år trak jeg stikket ud. Jeg var slet-slet ikke lavet af det stof, der udgør en knastør, superrig og stinkende korrekt jurist. Næh, øl, journalistik og kreativt sprogbrug var vejen frem pour moi.

På journalistuddannelsen talte mit snit ikke. Her skulle jeg i stedet igennem den berømte optagelsesprøve. Ikke alene betød det, at jeg forinden blev nødt til at sætte mig grundigt ind i, hvad det ville sige at være journalist – modsat min strudse-research på hvad en jurist laver. Det betød også, at både jeg og mine medstuderende rent faktisk passede til uddannelsen.
Dumpeprocenten er ekstremt lav på de journalistiske uddannelser modsat jura, hvor vi på førstedagen blev gjort opmærksom på, at der på tredje semester ville være halvt så mange hold. Halvdelen af os ville nemlig med usvigelig statistisk sikkerhed være droppet ud inden. Godt så! Og det er sikkert ikke særlig dyrt, Bertel!

Hvorfor pokker bliver uddannelsesvalg gjort til et spørgsmål om snit? Og hvorfor skal man være børnehavepædagog eller igennem lignende perversiteter, hvis man vil prøve at smyge sig ind via den efterhånden stærkt begrænsede kvote 2? Det er da totalt irrelevant for kommende superjurister, om de kan skifte ble på en baby. Det får de alligevel en illegal, udenlandsk arbejdskraft til. Og behøver man at være stiv i oldtidskundskab og fransk for at studere biologi på universitetet? Hvis ikke – hvorfor tæller snittet for disse fag så med?

Der er rigeligt af muligheder for at nedbringe dumpeprocenter og for at undgå de såkaldte fjumreår (jeg ikke synes er så fjumrede endda). Enten kan man følge modellen med at afholde en fagligt relevant optagelsesprøve, eller man kan dissekere snittet.

I forvejen kræver visse fag eksempelvis matematik på b- eller c-niveau. Hvorfor ikke udvide den specialisering og sige, at det kræver et bestemt snit på bestemte fag at komme ind? Regnestykket ville være let. Skal du ind på statskundskab, tæller din matematikkarakter, din danskkarakter og eksempelvis din karakter i historie, sam-fundsfag og engelsk. Resten er irrelevant.

Jeg hælder mest til optagelsesprøver. Men bliver det for tungt administrativt – på trods af store besparelser ved, at færre sikkert vil dumpe undervejs - er det let at ind-føre dissekeret snit.

Men indtil Bertel får åbnet sine stirrende øjne, vil jeg føle med de, der gruer over sit snit på grund af møgeksamener i fransk og andet djævleværk.