res ipsa loquitur (aka lir)

Når man finder sig selv liggende bagbundet over styret på en rockerstor kværn, mens en blond Hells Angel-rocker fyrer dyret af med 180 km ud af den tyske autobahn kan man kun tænke to nogenlunde klare tanker:

1) man skal være mere end almindelig skæv for at udføre dette perfide vendetta mod sund fornuft og rationalitet.

2) fuck, jeg er Gonzo!

På mit powertrip ud i eklatant overdrev er jeg på vej til Hamburg. Nærmere bestemt Reeperbahn – stedet for enhver sund knægt med interesse for mere end tændstikker. Tyskland byder nemlig ikke bare på VM-bold og litervis af Kölsch – landet med de stolte traditioner har også en gade med et sandt eldorado af white pussy, yellow pussy, black pussy. Hvis du vil ha’ det, har de det.

Min tro væbner TheGratist er også med på turen. Han er spændt fast under kværnen, hvilket gør turen mere ubehagelig for ham end for mig. Vi er havnet i denne særdeles prekære situation, fordi jeg var lidt for hustleragtig tidligere på aftenen.

Efter et par whisky-sjusser for meget på The Moose, fik jeg spottet en ordentlig blondine, jeg straks ønskede at gå ombord i. Allerede på dette tidspunkt var jeg så fucked up, at jeg ikke tænkte et sekund over, at blondinen med den store lædervest også havde skægstubbe og en stemme så rå, at den kunne skære gennem en tysk landmine som var den smør.

Andy: Hvis du er Thompson, så er jeg Hunter.
Formodede blondine: Hvad fanden snakker du om, din lede lort?
Andy: OK – du spiller kostbar. Men hvad siger du til at blæse lidt i fars alkometer?
Formodede blondine: Hvad fanden har du gang i? Skal du have et ordentlig lag tæsk?
Andy: HAHAHAHAHAHAHAHA

At tale om at fucke eksorbitant op i det. I virkeligheden var tøsen en finsk rocker, der holdt et pitstop i København på vej mod Hamburg. Nu ligger jeg på en stor, grim kværn.
Hvordan jeg fandt ud af, at tøsen ikke helt var tøs er så ekstrem en historie, der stadig giver mig kuldegysninger, at jeg vil spare jer læsere for den. Men jeg er i al fald glad for, at det er maven jeg nu ligger på hen over motorcyklen i vores dødsrally mod Hamburg.

På vores vej mod helvedes skærsild kan jeg skimte unge, attråværdige ludere med attributter strittende ud alle steder. Tøserne kan kun polsk og tysk og andre hysteriske sprog, som de skriger efter de store bikerdrenge, der sværmer forbi som bier på udkig efter fordærvet nektar.

Lige før rockeren bringer sin kværn til et hurtigt hvile for at smide os af (vi fik et lift, han fik noget andet), må det være på sin plads at skrive, at kun 80% af indholdet af denne tekst er råkopieret fra Tucker Max. Resten er rendyrket fiktion.

Da vi er landet sikkert på Reeperbahns våde asfalt er det tid at ryge en fed. TheGratist hoster op med to knytnævetykke af slagsen og inden længe har vi begge glemt smerterne i kroppen. Faktisk forsvinder de næste timer ud af min bevidsthed. Det næste er derfor en genfortælling af noget, jeg har læst i en bog.

For høje til at sanse noget samler et par grumme dørmænd os op og bærer os ind på gadens første stripbar ved navn Cirkus-Cirkus. Efter et par timer i en bedre bevidsthed end denne vågner jeg op til synet af en luder, der lapdanser på mit skød.
I mit tunge hoved aner jeg svagt at have set hendes profil på dating:
"Very young very tjekkisk pige with nice ass wants sexy gonzo," tror jeg hun skrev. Eller siger hun det til mig nu? Jeg ryster mit forslåede, stenede hoved. Måske er det de periodiske stemmer i mit hoved, jeg hører. Men hun vil have mig, tænker jeg. Hun vil have min prætentiøse nordsjællandske krop, der på nær et sted er fuldstændigt stiv af hollandsk røg.

Yes sir. Overfor mig sidder TheGratist med en polsk gaffeltruck af en kælling overskrævs. Han kan lide min stil, kan han, og da jeg også kan lide min stil, har vi mere end rigeligt til fælles til at være blodsbrødre og drukpals. Også selv om jeg på en eller anden listig måde skal have proppet en guldfisk ned i munden på ham som tak for sidst. Jeg overvejer at smide den i den første og bedste røde sodavand og jägermeister, som jeg kan komme til at bestille på dette eksorbitant fucked up sted, der får The Moose til at ligne et kloster for pensionerede nonner. Brandbil med blob i – skål, du gamle.

I det samme kommer ejeren af stedet hen til vores pladser. Han er en garderbred nynazist med et søm stukket tværs gennem hovedet.

FORTSÆTTES
(Eller gør den? Hold ikke vejret, brystfagre barbie med bambi-øjne. For når livet pumper gennem mine årer med så meget tryk på, at Skejby Sygehus holder en særlig seng ledig 24/7 til mit hårdt prøvede legeme, er der ikke tid til daglige banaliteter som blogs og brok. Hasta la vista, røvhuller!)