hvem er jeg?

Normalt kan ethvert spørgsmål besvares ved en hurtig google-søgning. Men sådan går det ikke med denne tirsdag aftens dybt eksistentielle spørgsmål om, hvem jeg egentlig er. Resultatet er nemlig kritisk. Ud over at være designer, indmeldt i Brande Golfklub og flittig gocart-kører, er jeg nemlig også...digter!

Avs. Den var værre. Farvel journalistik og glade dage – goddag øjenskygge og dystert sind. Hvis man skal tro google har mit alter ego åbenbart været meget trist, bitter og ytrende i perioden 2002-2006. Godt nok er mit navn ikke unikt, men folk – og med folk mener jeg omgangskreds og tidligere og kommende bekendte – kunne med en snagende google-søgning ret let foranlediges til at tro, at jeg er digter in spe. Og en pokkers dyster og dårlig en af slagsen.

Jeg kan sagtens leve med, at folk tror, jeg er en flittig gocart-kører, selv om det vist i mit tilfælde kun er blevet til en enkelt time i Sverige med ondt i ryggen til følge. Men jeg vil altså helst ikke have smudset mit navn til med dårlige digte. Det skulle jo nødigt hedde sig, at jeg var dyster...og seriøs!

Hvordan undgår man at blive forvekslet? Kan man smide en tag på en googlesøgning, der gør eventuelle lurere opmærksomme på, at ”jeg” tager afstand fra min navnebrors skriblerier? Og hvordan gør man rede for, hvem det er, der tager afstand fra hvem?

Svaret på aftenens eksistentielle spørgsmål må ifølge google være, at jeg ikke længere kun er mig. Jeg er mig og mine navnebrødre – på godt og ondt. Go fetch, stalker!