brød med ord på

Et rugbrød er ikke længere bare et rugbrød og kommer fra noget så dumt som Kohberg. Nu har det en titel. Brødet jeg netop har slæbt hjem fra Føtex hedder ”Lubecker Rugbrød” – og foruden at veje et kvart ton, indeholder det både sennepsmel og kartoffelflager, og er trods navnet fra eget bageri. For madindkøb i dag er blevet et bombardement af flotte titler og lokaliteter, der skal få mundvandet i sving.

Tidligere har det været svært at få pisket savlet op til den trestjernede salami med fedt og farve. Lidt lettere går det nu, hvor spegepølsen er en ”økologisk baguette salami”, som kan nydes både som snack eller på brødet. De tidligere ellers så smarte baguettebrød er dermed blevet presset lidt på sit fine franske navn, men slår tilbage med, at de nu er stenovnsbagt i Belgien – og det med ekstra lang hævetid.

I det hele taget er det geografiske blevet ekstremt vigtigt. En mælk er først noget særligt, hvis den er fra Sønderjylland – eller et superlille mejeri uden tilknytning til Arla (som sikkert behandler mælken dårligt). Men helst skal spisen være hjemmelavet – som den grove remoulade fra Delikatessen – der ligesom det hjemmelavede Lubecker-brød også er med sennepsmel. Mon de laver det i samme skål?

Fra at være en røde pølser-kultur er vi blevet en flok feinschmeckere. Hverken vin, øl, brød, vand kan blive eksotisk, økologisk, lokalt og globalt nok. Og det er da absolut også uden blødende hjerte, at jeg ser, at min barndoms iceberg-salat er henvist til de dårligste pladser på salathylderne til halvdelen af det, dens smarte, italienske lillebrødre koster.

Men man skal passe lidt på. Leverpostejen, det skarn, prøver også at gøre sig fin. Selv om den stadig kommer fra tulip, er den nu både fiks og fransk og med 25% mindre fedt. Alligevel er den triste Daily-leverpostej, der kommer i enorme mængder til den halve pris af en lille fedtfattig pakke fra Tulip, både mere velsmagende OG med mindre fedt.

Flotte titler forfører. Og min bon i Føtex blev da også Kong Hans-kriminel. Bon appetit!