in Paris with Madonna

Hvad er bedre end sol, sommer og Paris? Det er sol, sommer, Paris og Madonna.
Jo tak – billetter til Paris Bercy’s dancefloor med plads til dansebevægelser i så tæt audiens med dronningen af pop som sikkerhedsvagterne tillader. Behold mudderpølen for jer selv, Horsens. Den er ikke et sådan rendezvous værdig.

Billetprisen til Madonnas koncert i Paris er dog så ekstrem, at jeg bliver nødt til at holde den hemmelig af frygt for, at min bankrådgiver ved et tilfælde klikker sig ind på min blog. Men Madonna kan tillade sig det, kan hun. Enhver koncertplakat vil stadig elske at have hendes navn trykt på sig.
U2 derimod har for længst optrådt på hver en lille bar og scene, der gider have dem indenfor, den sidste rest af Beatles ved Paul McCartney er også ved at have slidt sit brand tyndt på alverdens scener, mens Rolling Stones nu har kørt på repeat i tredive år.
Madonna derimod har ikke tidligere nedværdiget sig til at plante sine magre stænger i den danske muld, og hun sørger konstant for at forny sin musik og sit image, så hun altid fremstår forbandet aktuel. Findes der i det hele taget større megastjerne i dette årtusinde?

Hun står i al fald lidt i kontrast til det navn, jeg skal til koncert med i næste weekend. Her tangerer billetprisen en tur i biografen med popcorn – uden sammenligning i øvrigt. For selv om navnet er mere starsoft, bliver det bliver helt sikkert en fed oplevelse.

Billetpriser er i al fald ikke lige proportional med udbytte. Alligevel bliver jeg aldrig en af de, der af princip fornægter superstars, og som har det bedst med indie-bands – for indiens skyld. For hvad er det, der gør musikken dårligere, når andre også kan lide artisten? Er det frygten for, at ens egen unikke og særdeles sofistikerede smag pludselig nærmer sig den farlige mainstream?

Er det ikke lidt perverteret at fravælge navne, fordi de vokser sig for store, hvor det er imaget frem for musikken, der pludselig ikke passer i ens selvopfattelse? Det er som folk, der hungrer efter jomfruer – det uberørte - bare for at kunne sige, at de var der først.

Madonna er bestemt brugt – men fuckin’ frisk som aldrig før. Paris – je t’aime!