iAndy: <!-- BlogbotTitleStart -->google-gris<!-- BlogbotTitleEnd -->

24.4.06

google-gris

Det er altid skægt at analysere sit domænes trafik. Her finder man ud af, hvilke groteske google-søgninger, der fører alskens perverterede individer ind på ens ellers rene og fromme site. På trods af mange skægge eksempler gennem tiden, har jeg ikke tidligere kommenteret den ellers evige kilde til underholdning, men i dag var der tre, jeg bliver nødt til at nævne, for om ikke andet selv at kunne huske dem:

Fars gris
Hanekam kondomer
og
Det erotiske menneske

De tre søgninger lagt sammen giver et helt utroligt indblik i en dyresex-kultur, der som bybo er mig aldeles ubekendt. Jeg har eksempelvis aldrig været i en rigtig landmandsswingerclub – altså i en stald. Og når det kommer til sex med fremtidig mad er jeg kun bekendt med den sproglige lolitasering, der dagligt finder sted i enhver klam køledisk. ”Kylling” dækker over afdanket høne, ”lam” er et dødt, uldent får, og en ”kalv” var før slagtning...well ok...en kalv. Men når det kommer til staldtips, der rækker ud over det sædvanlige, er jeg dog stadig blank som en meget, meget ung kylling, der er slået ud på panden.

Som ignorant kjøwenhavner kan sådanne søgninger gøre mig både overrasket og nysgerrig. Tænk, at der findes kondomer til hanegale mennesker, og fandt far mon sin gris? Mennesket er i sandhed erotisk. Desværre må jeg skuffe. Her gemmer sig kun dagligdags banaliteter – men som en særlig service til det mere bondske segment blandt iAndys læsere følger her en meget flot billedkalvakade af økologiske køer på græs.