iAndy: <!-- BlogbotTitleStart -->the domain tripple<!-- BlogbotTitleEnd -->

28.4.06

the domain tripple

Det hvirvler rundt med stafetter - men hvorfor gribe, når man kan kaste? I stedet for endnu en bog-stafet, foreslår jeg derfor en domæne-stafet afledt af kampagne med dertilhørende mere eller mindre sobre kommentarer.

With no further introduction - say hello to the domain tripple:

Hvad er det dummeste domæne, du har købt?

Uh. Har ejet et par stykker efterhånden. Måske mit nye eu-domæne?!? Navnet er indtil videre en hemmelighed, men inden du ser dig om, vil der sikkert være bannerreklamer for den på alle bybusser. Coming to a street near you!

Hvad er din vildeste drøm om et smart website, som du aldrig fik realiseret?
Cheers.dk – det var i de vilde 90’ere før dating.dk, nightleif og alle mulige andre kopister tyvstjal og fragmenterede vores (godt nok hemmeligholdte og aldrig realiserede) idé. Cheers.dk var stedet, hvor alle kendte dit navn. En naturlig portal (det hed det vist dengang) at besøge, før man tog i byen. Her skulle være oversigter og anmeldelser af barer, værtshuse og diskoteker over hele landet. Du ville kunne chatte med kommende bekendte i natlivet i et virtuelt barmiljø (på 33.6 k som standard-opkobling...), og der var muligheder for at lægge billeder op fra byture osv. Vi ville simpelthen føre nattelivet ud på nettet, så den første drink kunne blive i cyberspace. Når jeg skriver ”vi”, er det fordi, vi var to med de store visioner, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde vi nok have udvidet skaren. Jeg burde nok have valgt at spise frokost med de lokale nørder i det firma, jeg arbejdede for. Få meter fra min arbejdsstation sad nemlig en skeløjet dansker og en svensker med ambitioner. Men helt ærligt P2P og KaZaA – get real. Skype er sq da også bare hype...eller noget. Anyway - mine frokostvenner var bare sjovere end jeres. Ha!

Ville du sælge et af dine ubrugte domæner – og i så fald for hvor meget (i runde tal)?
Cheers.dk lod vi løbe ud og ejes nu af et par...glade entusiaster. Mit hemmeligholdte .eu-domæne kunne andre måske godt være interesserede i. Skal vi sige 5.000 kr. og en kasse god rødvin?

Hvilke domæne-pirater vil du sende the domain tripple videre til?
emme – var der nogle hypertextede ariadnetråde, der aldrig blev til noget?
80% – var der en 70% før de 80?
oschlag – er der domæner, som er til salg?
mebbe – Mon mebbe hamstrer domæner?