åbne, lukkede rammer

Jeg så en række interessante kortfilm i Empire i går. I en scene i en af filmene ligger en pige på gulvet og tegner store børnetegninger på enorme papirark. Arkene fylder hele gulvet i lejligheden til hendes kærestes store irritation.

Hvis jeg fik et kæmpe papirark at tegne på - ensidige et helt gulv til rådighed, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle starte på papiret, eller hvad jeg skulle tegne.
Da jeg var lille fik jeg faktisk en hel rulle meget bredt og langt tegnepapir fra et forlag. Jeg elskede at tegne, og kastede mig da også ud på de mange meter papir, men inspirationen i mine små fingre udeblev.

Fingrene er blevet længere, men problemstillingen er den sammen. Giv mig en A4-blok til noter, og jeg aner ikke, hvor jeg skal starte. Noterne ender hulter til bulter og gerne i skæve linier uden start og slutning. Med en A5-blok er noterne derimod nærmest selvkørende. Sublim orden og overblik. Medmindre altså at stregerne på papiret er for tydelige. Det hæmmer og skæmmer. Så skal siderne meget hellere være blanke. På den måde er der ingen rammer ud over sidernes længde og bredde.

For rammer skal der til. Får jeg for meget plads eller frihed, aner jeg ikke, hvad jeg skal bruge det til. For lidt plads går jeg i stå af – og lige tilpas så sprudler kreativiteten. På papiret som i livet.