iAndy: <!-- BlogbotTitleStart -->havfrue på forskud<!-- BlogbotTitleEnd -->

13.3.06

havfrue på forskud

Opskriften for at vinde en Oscar er let. Lav en melodramatisk film, som alle kan forstå, og som gerne indeholder lutter politisk korrekte statements. Tilsæt lidt overfladisk dybde - og din gyldne mand er hjemme.

Det er dog endnu lettere at vinde Den Gylden Havfrue, som hvert år uddeles af WIFT/DK (Women In Film and Television) til en eller flere danske kvinder, der har lavet en ”påskønnelsesværdig indsats i dansk film, tv eller multimedie”. For ud af 31 danske spillefilm med premiere i 2005 var der nemlig kun en, som var instrueret af en kvinde. Derfor har komitéen i stedet i år valgt at præmiere kvinder, ”der i fremtiden - forhåbentlig - kan være med til at sikre et mere mangfoldigt mediebillede.”

Hvis Oscar-komitéen følger det eksempel, kan det måske endelig være, at instruktør Tony Scott kan få en Oscar for "engang i fremtiden forhåbentlig at lave en god film".