den forsømte frihed

Vrooom. Vroooom, vroooom, vrooooom.
Kan du høre det? Det er lyden af frihed. De dybe lyde og tunge benzindunste dunker gennem polerede udstødninger. Kværnene er toptunede, og al isenkram funkler. Frihed for fanden. Tonsvis af stålheste venter bare på startskuddet, så de i samlet flok kan galopere ud af Nørrebrogade for at ende på Bakken. Det her er ren, rå testestoron-power.

Eller vent lidt. Skub lige vesiret på hjelmen op, mester. Hvilket skue møder dit øje, du vilde biker? Din elskede væbner af et transportmiddel holder parkeret på et stykke flad, våd asfalt en trist, rockerkold martsdag. Overalt kan du få øje på rødmossede fyre, der er langt forbi de tredive, og som har måtte udøve vold på deres korpuser for at kunne klemme det ned i de tætsiddende rød/hvid/sort læderoutfits.

Måske har du kone og børn på slæb. Og du skal i al fald ikke for sent hjem. Det går ikke at drikke en øl. Politiet er jo til stede. De holder pænt al anden trafik til side, så I som en lille andeflok kan passere uden at komme til skade.

Det her er ikke det vilde vesten. Du er ikke lovløs. Duften af frihed er forlængst afløst af lugten af budgetkonto, hvor benzin og læderhandsker er blevet til små kalkulerede felter i fællesregnskabet.
Du skal ikke finde guld, gøre krav på et jordlod eller føre bissende kvæg tværs gennem landet. Du skal køre et par kilometer ud til Bakken, hvor du og børnene kan få en ballon og måske en rød sodavand.

Skål med Pjerrot og få nu skyllet friheden godt ned. Vroom, vroom, bum, bummelum.