nøøøøj

Jeg har lige fået en pakke fra Luxemborg. Det lille smørhul tror jeg aldrig, jeg tidligere har fået post fra. Og jeg ventede det heller ikke lige. Men med internettet er geografien blevet flydende. Når jeg bestiller en pakke fra en engelsksproget hjemmeside, kan den sagtens have hjemme i Danmark eller Australien med depot i Gedser. It doesn’t matter, mate!

Måske er jeg bare virkelig ved at blive gammel, men det er virkelig fascinerende med den globale udveksling af varer og informationer, snak og kontakter, der foregår helt ned på microniveau i det enkelte hjem. For ti år siden havde jeg aldrig sendt en mail. Nu er alt andet blevet snail, og verden er min private markedsplads.

For at lyde endnu ældre – mon så ungdommen i dag (tsk, tsk) forstår, hvilket unikum internettet er? Da de legede røver og soldater - eller måske lige omkring doktor og patient - var det stadig røvhamrende besværligt for os unge progressive at fremdrive forgængelige informationer, der ikke lige stod i dagens avis eller i reklamebrochurerne. Noget så simpelt som at skaffe viden om en særlig cd (vi kaldte det vist plader dengang) eller film beroede på gode specialbutikker med netværket i orden. Og alligevel kunne valid information tage måneder at skafffe. Det gjorde så ikke tingene lettere, hvis man som undertegnede var geografisk fanget i en udørk af en provinsby, der troede af dansktop, iceman og frellsen var toppen af al nydelse. Engang imellem sneg jeg mig ind i et rødt bumletog med retning mod København - og med ankomst klokken fire – for at lege bonderøv på rov i et par timer.

Men i dag lå Léon i deluxe edition på to dvd-skiver og ventede på mig i postkassen. Sendt fra det lille hertugdømme. Selv om jeg har købt tonsvis af ting på nettet, bliver jeg stadig barnligt imponeret. Tænk at en pakke fra fjerne lande ikke kræver andet end et par tryk på tasterne og et enkelt slag med musehalen.

Jeg er blevet gammel. Gammel og glad.