got enough

Her skulle der være et billede
fra depeche mode-koncerten, men
ledningen til mit kamera er blevet væk.

Genmøder kan være triste. Og denne gang var gnisten bestemt ikke den samme. Bare se Gahan. Han beholdt tøjet på under hele koncerten. Totalt clean - ligesom numrene. Til sidst blev det endda fake, da Gore og Gahan ryg til ryg sang Goodnight Lovers til et kor af tændte lightere. Ja, I er virkelig gode venner, er I.

Første gang, jeg så Depeche Mode, var der masser af smerte og gejst. Anden gang var bandet ekstremt fraværende, mens Gahan alene på Roskilde var et særdeles seværdigt studie i stofmisbrug. Og i aftes var bandet altså gået clean og cheerful. Hvornår er det nogensinde blevet Depeches varemærke?

Pasadena Rose Bowl har bestemt vist anderledes, men jeg tror altså, at Depeche er bedre til intimkoncerter. Deres mainstream-succes er større end deres numre er lavet til. Eller også er det simpelthen et spørgsmål om, at der skal være højere til himmelen end der var i går. Parken er lydmæssigt skrækkeligt med tag over.

Jeg ved ikke, hvor det gik galt. Men galt gik det – selv om det startede i et rødt brag med A Pain That I’m Used To, fortsatte fint med John The Revelator, men undervejs fusede ud med numre, der er hørt bedre tidligere. Koncerten endte som et langt rutineknald. Det kunne næsten lige så godt have være et stilrent coverband, der stod på scenen i går aftes. Måske havde et coverband med edge ligefrem været bedre end the somehow real thing.

Depeche definetly let me down again.