boooring
Fokus forsvinder, blikket flakker. Øjnene falder i, og hovedet nikker. I et splitsekund går min bevidsthed i sort.Tilbage til virkeligheden. Øjnene skeler en smule. De kan stadig ikke stille skarpt. Et par rækker foran mig fortsætter taleren sit timelange foredrag. Jeg kan ikke huske, hvad han sagde for fem sekunder siden. Og ved hvert bevidsthedsudfald glemmer jeg, hvordan han ser ud. Rejser en anden i salen sig op i et af de øjeblikke min hukommelse flakker, ville jeg end ikke ane, hvem af de stående, der var taler.
Powerpointshowet er på tyvende slide. Der er alt for mange bogstaver og tal. Groft misbrug af bits og bytes. Teksten er ulæselig, farverne triste, og talerens ordflommeri, der i monotont tempo kværner hen over, er så uskarpt og ubrugeligt, at jeg ligefrem burde være taknemmelig for, at min hjerne prøver at lukke ned og spare opmærksomhed til bedre tider.
Dette. Er. Kedeligt.



<< Home