pakket væk

Det er ret let. Der er kun to outfits, man kan vælge, når man er blevet voksen og har blandede kromosomer. Det viser min egen lille empiriske undersøgelse.

Det ene er jakkesættet. Med det outfit følger en række spændende variationer. Selve buks og jakke kan være i to farver. Grå eller sort. Imellem disse to farver kan an vælge en masse spændende nuancer som eksempelvis gråsort. Med jakkesættet hører skjorte og slips og anonyme sko med snøre.
De friske typer smider jakken, og er man lidt løs på tråden, er slipset også væk. Men normalt er det bedst, at man lader sit slips hænge lidt skævt, så det matcher bæltet, der heller ikke helt har ramt navleaksen. På den måde fremstår man bedst som et hårdtarbejdende mappedyr, der ikke går op i mode og appearence.

Den anden mulighed er mere enkel. Her kører man rent bukse + skorte. Bukserne kan dog her kun have en farve. Tænk beige, beige, beige. Skjorten er mørkeblå, hvis du er gammel, og lyseblå hvis du (tror, du) er ung.
I sjældne tilfælde er den ligefrem sort, hvis vedkommende har sneget dig til at købe Euroman en enkelt gang i Føtex.
Et fælleskrav til dette wild guy-look er, at skjorten skal være stoppet pænt ned i bukserne med en lille absolut obligatorisk bule over bæltespændet (bemærk over, ikke under - her skal der være flat som et udbrændt strygebræt).
Det var det. Det er mulighederne, når man har rundet de tredive mentalt, og er ansat i fast job med udsigt til at få sin efterløn fjernet.

Jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg på bare et år får gearet mig mentalt op (eller ned) til dette aldersskifte. Hvad skal der blive af mine hættetrøjer, nudie-jeans og adidas boots? Lister det sig pludselig ud af ens klædeskab og skostativ en nat, hvor man sover lidt for tungt? Eller sker det mentale skifte helt af sig selv? Kigger man en dag ned af sig selv og konstaterer: Der forsvandt jeg?