av!

Jeg har ondt i røven. Sådan helt bogstaveligt talt. Og jeg føler mig dummere end en rytter til tour de france, der ikke tager doping. For det kan godt være, at de går igennem tonsvis af lidelser hver dag, men en ting har det anoreksi-ramte folkefærd lært sig: Man skal have en ble-buks på, når man cykler.

Cykelbukser må ellers være meget højt på listen over alletiders mest kiksede sportsbeklædning. Selv om Nike, Hummel og Adidas på hver deres måde ligefrem har gjort sportstøj til dagligdags beklædning, skal man være mere end almindelig perverteret for at rende rundt i cykelbukser uden at have en særdeles god grund til det.

Men her en sviptur til provinsen senere må jeg indrømme, at der faktisk eksisterer en særdeles god grund til at bryde kodekset for almindelig, pæn beklædning. Cykelsadlen, den slyngel. Opfundet af kreatøren bag sylespids pælesidning. Tænk, hvis opfinderen af kontorstole havde været lige så ringe til at sikre komfort. Så skulle alle slipsefolk iklæde sig bukser, der ville gøre deres røv endnu mere deform end diverse receptioner i forvejen har gjort. Og tak skæbne for, at vi ikke behøver særlige sofabukser eller biografbukser. Eller en særlig chick café-buks med chaise-lounge.

Om igen, cykelsadel-smed.

tak for alt

Jeg var fem år. Eller det vil sige – så gammel følte jeg mig. I virkeligheden var jeg kun et par år yngre end jeg er nu, og burde derfor være alt, alt for gammel til på nogen måde at lade mig påvirke af hysteri over at møde en kendt person. Som bosiddende i København bør man i det hele taget være rimelig immun over for den slags. Både inden- og udenfor Assistens Kirkegård ligger kendiser og flyder overalt.

Mindst af alt bør en fodboldspiller – en skide fodboldspiller – få hjertet til at hoppe, som er det et stjerneskib, der glider hen over en i barndommens drømme. Men det var ikke bare gennemsnits bondeknolden uden hjerne for andet end bold og druk.

Det var på Estadio Bernabeu i Madrid. Mens spillerne varmede op, stod jeg helt nede ved reklamebanderne med mit engangskamera i hånden. Idet spillets absolutte mester, [Zīn ad-Dīn Zīdān], kom helt tæt på, skød jeg et minde til fotoalbummet. Han bemærkede min blitz, kiggede op, og vinkede. Til mig.

Jeg har mødt ministre uden at skænke storheden en tanke. Selv da Nicolas Bro væltede over mod mig på den lokale bar, følte jeg ikke, at det var stort – i al fald ikke på den måde. Men af uforklarelige årsager var lige netop det her øjeblik stort. Selve billedet blev dårligt, men vinket står stadig i frisk og skarp erindring.

Lige så højt som jeg elsker fodbold – lige så komplet uinteresseret er jeg ellers i de, der udøver sportsgrenen. Det er lidt ligesom med musik. Depeche Mode laver helt sikkert fine sange, og jeg har været til en del koncerter med dem. Men jeg har ikke særlig meget lyst til at drikke med dem. De har sikkert heller ikke lyst til at drikke med mig - eller med hinanden. Så det er fint nok. Men Zidane derimod vil jeg gerne skåle med.

I går svingede Zidane sit hoved for sidste gang i fodboldsammenhæng. Ved finalen i 1998 skaffede hovedet kampens to mål. I går rakte det til en brystpuster mod Materazzi - fodboldens største svin (se selv). Det var ikke videre elegant af ZiZou, men det var ikke første gang i sin karriere, at han har mistet besindelsen. Den store forskel på Zidane og idioter som Materazzi er, at Zidane aldrig går efter at skade sin modstander.

Rødt kort eller ej. Dem har Zidane alligevel fået tolv af i sin karriere. I går sagde vi farvel til fodboldens absolut største spiller i det seneste ti-år. En spiller på højde med Pele, Maradonna og Platini. Så kan det godt give et sug i maven. Også selv om suget i går ikke var af den gode slags.

Skål, Zizou. Tak for alt!

The Asiangate Affair

Hvordan mon jeg en dag bliver masseudryddet, tænker du sikkert, når du ser tv-avis. Bliver det ved en etnisk udrensning, eller vil det være ved hjælp af en megaton-atombombe?

Nej, etniske udrensninger og atomvåben er old school. Atomvåben blev umoderne for folkevalgte psykopater sammen med star wars, kold krig og Hollywood-præsidenter, mens etniske udrensninger aldrig vil slå igennem blandt et så fællesskabssøgende og forstående folkefærd som vores med hang til sød satire og familiesammenføringer.

Truslen hedder ikke Osama eller Saddam. Den hedder afledningsmanøvre og efterfølgende digital manslaughter. Helt eksklusivt får du her planen råt for usødet på iAndy.

[The Asiangate Affair]
Vi skal selvfølgelig til Asien for at finde truslen. Afrikanerne har jo travlt nok med at true hinanden, australierne er i selvvalgt isolation og sydamerikanerne kan end ikke spille fodbold.
Næh – vi skal til Korea. For som du ved, spiller de små aggressive nordkoreanere allerede med musklerne. Al vestlig (demokratisk) foragt er vendt mod deres militærparader og diverse raketaffyringer. For vestens toppolitikere har som bekendt endnu ikke opdaget, at der alligevel aldrig bliver trykket på den røde knap, ligesom at dårlige skuespillere ikke udgør gode politikere.
Alt imens vi forarmes over klassiske, vestlige fjendebilleder er naboen Sydkorea gået i gang med at udføre trin to i den grumme plan. Sydkorea er godt nok på papiret en fjendtlig nabo til Nordkorea, men dermed er de også vores venner og allierede (som Irak var det for os under Iran-Irak-krigen). Så i venskabelig og økonomisk fordragelighed har de fred til at fremstille en hulens masse djævlerobotter, som de kan styre over internettet.

Robotterne vil sælge sig langt ind i vores vestlige frihedssøgende hjerter. De smarte blikdåser kan rydde op, passe børn og holde øje med, at postbudet ikke løber med lillemor. Alt i alt en rigtig bestseller, som enhver familiefar (m/k) vil smide under juletræet de kommende år.

Men en sen aftentime i en lidt for nær fremtid går det galt. Helt, helt galt. Fra børneværelset med bredbånd og arto.dk kobler robotterne sig op til google.cn – eller et andet statsstyret asiatisk site (de er alligevel alle ens derovre) – hvorefter de vil modtage ordrer skrevet i så hardcore asiatisk kode, at end ikke en norsk teenager vil kunne knække den.

Derefter bliver de før så søde robotiserede dagplejemødre til sande dræbermaskiner, der ikke er set mere ødelæggende for menneskeheden herhjemme siden Neighbours blev sendt på TV3. De vil tvinge os til at holde af rå fisk og karry, de vil tvinge os til at grine af deres Mango-tegneserier og de vil tvinge os til at synes, at det er smart at være lav og gul. Kort sagt – de vil smadre vores kultur fuldstændig.

Konspirationsteori uden hold i virkeligheden? Hell no! Jeg henviser til denne nyhed – kombineret med dette visuelle bevismateriale – der kommer fra samme afdeling af CIA som gav os de på enhver måde unikke optagelser af Saddams gamle russer-atomvåben.

Så du er færdig, makker. Bare spil videre på din gameboy – du kan intet stille op. Tillykke med sejren, Asien. Klap dig selv på skulderen. Vi kan nemlig ikke nå derned.

lidt for meget ligestilling

Lige præcis her knækkede ligestillingsdebatten for undertegnede (fra ing.dk).

crazy chinese

VM er blevet til EM. Fire hold er tilbage i VM i fodbold, og de er alle europæiske. Ingen af navnene overrasker. Portugal var klart det mindst dårlige hold mod altid blodfattige England, Frankrig var outstanding mod brasserne og Tyskland og Italien er turneringshold om nogen. Sidstnævnte land fik i øvrigt noget så afsides som en kineser til at gå helt amok.

Klik, skru op for lyden, og mærk globaliseringen banke godt og grundigt ud af dine højtalere.