Hov...!!??!?!!

Hold da op hvor vi alle lirer.

edgy

- If women aren't funny, how come the world's hottest, most controversial comedian is female?

Sådan spurgte komiker Sarah Silverman for en måneds tid på forsiden af Observer. Og hun har helt ret. Selv om jeg ikke kan komme på en eneste skæg, dansk komiker af hunkøn (og desværre kun forholdsvis få af hankøn), så har Big S, som Sarah Silverman ynder at kalde sig selv, bestemt bevist, at kvinder kan være hamrende skægge. Og det er altså ikke ligefrem ammejokes, der ryger ud af hendes pæne mund. Vi snakker jokes – eller grovheder – så edgy, at hendes mandlige kolleger må få ondt i nosserne ved tanken om de tæsk, de ville få, hvis de fyrede samme svada af om negre, jøder, midgets (dværge), japs (japanere), sexstjerner, abort, 9/11 og hvad der ellers er at støde i denne verden. Når man tror, at det ikke kan blive grovere, smiler Sarah sødt, holder en kunstpause og fortsætter med en joke, der får den forrige til at lyde som en pauver sømands-vittighed.

- I sued my manager for sexual harassment. Boy...for a struggling actress to sue her manager up here in Hollywood – it takes a lot of guts to do. Especially because he didn’t do anything.

Hun er kontroversiel om nogen. Sådan fik hun lynhurtigt censur-pennene hos NBC til at gløde, da hun i 1993 i USA’s største comedyshow, Saturday Night Live, i deres Weekend Update omtalte en omstridt abortlov på denne måde:

- Quite frankly, I think it's a good law. I was going to get an abortion the other day. I totally wanted an abortion... And it turns out I was just thirsty.

Sarah Silverman er ikke superkendt herhjemme. Små roller i School of Rock og Something About Mary har ikke gjort det helt store, og i Crank Yankers er det kun hendes nasale stemme, man hører, når hun laver provokerende telefonfis.
Men nu er muligheden for at se hende give den – og særligt alle andre – gas. Tjek hendes nye show ”Jesus is Magic” ud. 70 min. ren provokation/musical/comedy.
Den er vist ikke til at købe herhjemme, og Blockbuster har den heller ikke, hvilket kan undre, da de ellers kun fører amerikanske (og danske) film. Men amazon er din ven.

- I believe that if black people were in Germany during World War 2, that the holocaust would have never happened. I really do. – Or...at least not to jews.

bare lige for at slå det fast

Hold. Da. Kæft. Kira holder.
Hende der...svanen...Pernille Rosendahl...kan godt gå hjem og lægge sine selvfede, æggende bevægelser i dragkisten. Kira Skov er ægte sex, ægte rock, ægte on your face.
Me like.

the domain tripple

Det hvirvler rundt med stafetter - men hvorfor gribe, når man kan kaste? I stedet for endnu en bog-stafet, foreslår jeg derfor en domæne-stafet afledt af kampagne med dertilhørende mere eller mindre sobre kommentarer.

With no further introduction - say hello to the domain tripple:

Hvad er det dummeste domæne, du har købt?
Uh. Har ejet et par stykker efterhånden. Måske mit nye eu-domæne?!? Navnet er indtil videre en hemmelighed, men inden du ser dig om, vil der sikkert være bannerreklamer for den på alle bybusser. Coming to a street near you!

Hvad er din vildeste drøm om et smart website, som du aldrig fik realiseret?
Cheers.dk – det var i de vilde 90’ere før dating.dk, nightleif og alle mulige andre kopister tyvstjal og fragmenterede vores (godt nok hemmeligholdte og aldrig realiserede) idé. Cheers.dk var stedet, hvor alle kendte dit navn. En naturlig portal (det hed det vist dengang) at besøge, før man tog i byen. Her skulle være oversigter og anmeldelser af barer, værtshuse og diskoteker over hele landet. Du ville kunne chatte med kommende bekendte i natlivet i et virtuelt barmiljø (på 33.6 k som standard-opkobling...), og der var muligheder for at lægge billeder op fra byture osv. Vi ville simpelthen føre nattelivet ud på nettet, så den første drink kunne blive i cyberspace. Når jeg skriver ”vi”, er det fordi, vi var to med de store visioner, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys, burde vi nok have udvidet skaren. Jeg burde nok have valgt at spise frokost med de lokale nørder i det firma, jeg arbejdede for. Få meter fra min arbejdsstation sad nemlig en skeløjet dansker og en svensker med ambitioner. Men helt ærligt P2P og KaZaA – get real. Skype er sq da også bare hype...eller noget. Anyway - mine frokostvenner var bare sjovere end jeres. Ha!

Ville du sælge et af dine ubrugte domæner – og i så fald for hvor meget (i runde tal)?
Cheers.dk lod vi løbe ud og ejes nu af et par...glade entusiaster. Mit hemmeligholdte .eu-domæne kunne andre måske godt være interesserede i. Skal vi sige 5.000 kr. og en kasse god rødvin?

Hvilke domæne-pirater vil du sende the domain tripple videre til?
emme – var der nogle hypertextede ariadnetråde, der aldrig blev til noget?
80% – var der en 70% før de 80?
oschlag – er der domæner, som er til salg?
mebbe – Mon mebbe hamstrer domæner?

google-gris

Det er altid skægt at analysere sit domænes trafik. Her finder man ud af, hvilke groteske google-søgninger, der fører alskens perverterede individer ind på ens ellers rene og fromme site. På trods af mange skægge eksempler gennem tiden, har jeg ikke tidligere kommenteret den ellers evige kilde til underholdning, men i dag var der tre, jeg bliver nødt til at nævne, for om ikke andet selv at kunne huske dem:

Fars gris
Hanekam kondomer og
Det erotiske menneske

De tre søgninger lagt sammen giver et helt utroligt indblik i en dyresex-kultur, der som bybo er mig aldeles ubekendt. Jeg har eksempelvis aldrig været i en rigtig landmandsswingerclub – altså i en stald. Og når det kommer til sex med fremtidig mad er jeg kun bekendt med den sproglige lolitasering, der dagligt finder sted i enhver klam køledisk. ”Kylling” dækker over afdanket høne, ”lam” er et dødt, uldent får, og en ”kalv” var før slagtning...well ok...en kalv. Men når det kommer til staldtips, der rækker ud over det sædvanlige, er jeg dog stadig blank som en meget, meget ung kylling, der er slået ud på panden.

Som ignorant kjøwenhavner kan sådanne søgninger gøre mig både overrasket og nysgerrig. Tænk, at der findes kondomer til hanegale mennesker, og fandt far mon sin gris? Mennesket er i sandhed erotisk. Desværre må jeg skuffe. Her gemmer sig kun dagligdags banaliteter – men som en særlig service til det mere bondske segment blandt iAndys læsere følger her en meget flot billedkalvakade af økologiske køer på græs.

opråbslir

Så er det nu! Drop navnefnidderiet om at tøzer er tøzer og mænd er rigtige bloggere, og kom i stedet op på barrikaderne i en sag, der faktisk betyder noget. Friheden til at udbrede sit budskab er nemlig for alvor truet. Et voksenuddannelsesprojekt er blevet udsat for rendyrket besidderisk ondskab.

I knap tre år har et domæne ligget ubenyttet hen. Det skulle ellers bruges til ”sjove billeder af kæledyr”, men det let pornografiske tema har endnu ikke fundet vej til hjemmesiden vuf.dk. Voksne med hang til uddannelse må i stedet søge hid og did for at finde dét, de så desperat mangler. Et navn er jo for nogen ikke bare et navn. Et navn har betydning. Det vækker følelser. Behov. Krav.

Alligevel er støttebannere til fordel for grådig eneret poppet op som giftige svampe rundt om på nettet. Lad den vuffede beholde sit vuf, klynker de. Men nok må være nok.

Så kære tøzebloggere og resten af jer udefinerbare skuffeskribenter – få fingeren ud af html-koden, indsæt et af nedenstående bannere på jeres site, og lad retten til viden sejre.

rutine

Op. Bad. Mad. Tøj. Nøj, den er mange.
Ud. Bus. Tog. Bus. Godmorgen, godmorgen.
Adgangskort. Computer. Bord. Stol. Telefoner. Snak.
Kantine. Vælge. Spise. Snak.
Telefoner. Deadlines. Computer. Computer. Computer. Deadlines.
Farvel, Farvel. Nej, jeg mangler selv lidt endnu. Vi ses.
Sluk.
Hjem. Bus. Tog. Bus. Fuck, er den så mange?
Spise. Socialisere. Slappe af. TV. Computer.
Tøj af. Dyne på. Livet i stå.

in Paris with Madonna

Hvad er bedre end sol, sommer og Paris? Det er sol, sommer, Paris og Madonna.
Jo tak – billetter til Paris Bercy’s dancefloor med plads til dansebevægelser i så tæt audiens med dronningen af pop som sikkerhedsvagterne tillader. Behold mudderpølen for jer selv, Horsens. Den er ikke et sådan rendezvous værdig.

Billetprisen til Madonnas koncert i Paris er dog så ekstrem, at jeg bliver nødt til at holde den hemmelig af frygt for, at min bankrådgiver ved et tilfælde klikker sig ind på min blog. Men Madonna kan tillade sig det, kan hun. Enhver koncertplakat vil stadig elske at have hendes navn trykt på sig.
U2 derimod har for længst optrådt på hver en lille bar og scene, der gider have dem indenfor, den sidste rest af Beatles ved Paul McCartney er også ved at have slidt sit brand tyndt på alverdens scener, mens Rolling Stones nu har kørt på repeat i tredive år.
Madonna derimod har ikke tidligere nedværdiget sig til at plante sine magre stænger i den danske muld, og hun sørger konstant for at forny sin musik og sit image, så hun altid fremstår forbandet aktuel. Findes der i det hele taget større megastjerne i dette årtusinde?

Hun står i al fald lidt i kontrast til det navn, jeg skal til koncert med i næste weekend. Her tangerer billetprisen en tur i biografen med popcorn – uden sammenligning i øvrigt. For selv om navnet er mere starsoft, bliver det bliver helt sikkert en fed oplevelse.

Billetpriser er i al fald ikke lige proportional med udbytte. Alligevel bliver jeg aldrig en af de, der af princip fornægter superstars, og som har det bedst med indie-bands – for indiens skyld. For hvad er det, der gør musikken dårligere, når andre også kan lide artisten? Er det frygten for, at ens egen unikke og særdeles sofistikerede smag pludselig nærmer sig den farlige mainstream?

Er det ikke lidt perverteret at fravælge navne, fordi de vokser sig for store, hvor det er imaget frem for musikken, der pludselig ikke passer i ens selvopfattelse? Det er som folk, der hungrer efter jomfruer – det uberørte - bare for at kunne sige, at de var der først.

Madonna er bestemt brugt – men fuckin’ frisk som aldrig før. Paris – je t’aime!

retoriker på retræte

Berlusconi er ikke en stor mand. Alligevel virker det lidt sølle, når han prøver at virke lige så stor, når han ligger ned, som når han står op.

Det er ikke mange timer siden, at det italienske valg fandt sin vinder, og der var altså ikke genvalg til den mest korumperede statsleder i Europa.
Nu antyder Berlusconi valgsvindel (uden at sige det direkte), men samtidig tilbyder han storsindet en bred koalition (ellers får han ikke magt), for det er nemlig ikke til landets bedste at fortsætte i en form for borgerkrig (nej, Berlusconi – det hedder valgkamp, og du tabte).

hanegal

Kaere Kyllinger, Hvil jeres hidsige Naeb for en Stund. Stop Pikkeriet og sæt jer i stedet godt til rette ved den varme Kamin. Lad den lune jeres flossede fjer, og lyt til den Historie, jeg nu vil berette.

Ahem...

"Det er en frygtelig betegnelse!" sagde en Høne, og det omme i den Kant af Byen, hvor Historien ikke var passeret. "Det er en frygtelig betegnelse på Qvindelige, Æggelæggende Frie Fugleindivider! Jeg kan ikke ha det! det er godt at vi ere Mange sammen paa Stangen!" - Og saa fortalte hun, saa at Fjedrene reiste sig paa de andre Høns og Hanen lod Kammen falde. Det er ganske vist!

Men vi ville begynde med Begyndelsen, og den var i den anden Kant af Byen i et Hønsehuus. Solen gik ned og Hønsene fløi op; een af dem, hun var hvidfjedret og lavbenet, skrev et brev til Hanen om Hønsenes forhold og var, som Høne, ganske løs i fjerene på alle Maader; idet hun kom til Underskriften, pillede hun sig med Næbet, og saa faldt der en lille Fjeder af hende. Eller som Eieren – den Kære Statsminister ville have sagt det. Der fald en Finke fra Pandebrasken. I brevet til Hanen betegnede hun sig selv og sine Høns som Qvindelige Høns og ikke som det sig Hør og Bør – Qvindelige, Æggelæggende Frie Fugleindivider.

"Der gik den!" sagde hun, og læste brevet op for sig selv "jo mere jeg forsimpler, desdeiligere bliver vi nok!" Og det var nu sagt i Munterhed, for hun var det muntre Sind mellem de Høns, iøvrigt, som sagt, meget løs på stangen; og saa sov hun.

Mørkt var det rundtom, Høne sad ved Høne og den, som sad hende nærmest, sov ikke; hun hørte og hun ikke hørte, som man jo skal i denne Verden, for at leve i sin gode Rolighed; men sin anden Naboerske maatte hun dog sige det: "hørte Du hvad her blev sagt? Jeg nævner Ingen, men der er en Høne, som vil kalde os for Høns, for at lyde godt! var jeg Hane, jeg vilde foragte hende!"

Og lige ovenover Hønsene sad Uglen med Ugle-Mand og Ugle-Børn; de have skarpe Ører i den Familie, de hørte hvert Ord, som Nabohønen sagde, og de rullede med Øinene og Ugle-Moer viftede sig med Vingerne: "Hør bare ikke efter! men I hør-te sagtens hvad der blev sagt? Jeg hørte det med mine egne Ører, og man skal høre meget før de falde af! Der er een af Hønsene, som i den Grad har glemt, hvad der skikker sig en Høne, at hun sidder og kalder os for Ligge-Høns og ikke Æggelæggende, Frie Fugleindivider!"

"Prenez gade aux enfants!" sagde Ugle-Lotten, "det er ikke Noget for Børnene!"
"Jeg vil dog fortælle Gjenbo-Ugle det! det er saadan en agtværdig Ugle i Omgang!" og saa fløi Mutter.

"Hu-hu! uhuh!" tudede de begge to og det lige ned i Gjenboens Dueslag til Duerne. "Har I hørt det! har I hørt det! uhuh! der er en Høne, som har kaldt os for Putte-Høns overfor sig for Hanens Skyld! hun vil føde hans Æg, uhuh!"
"Hvor? Hvor?" kurrede Duerne!
"I Gjenboens Gaard! jeg har saa godt som selv Hørt det! det er næsten en upassende Historie at fortælle! men det er ganske vist!"

"Troer, troer hvert evige Ord!" sagde Duerne, og kurrede ned til deres Hønsegaard: "der er en Høne, ja der er somme der sige, at der er to, som have kaldt sig Liderlige Hønemuttere for at hidkalde sig Hanens Opmærksomhed. Det er et voveligt Spil, man kan faa baade det ene og det andet på Stangen med det Navn, og de ere døde begge to!"

"Vaagn op! vaagn op!" galede Hanen og fløi op paa Plankeværket, Søvnen sad ham endnu i Øinene, men han galede alligevel: "Der er tre Æggelæggende Frie Fugleindivider, som døde af ulykkelig Kjærlighed til en Hane! de havde haft Saerdeles syndig omgang med ord! det er en fæl Historie, jeg vil ikke beholde den, lad gaae videre!"

"Lad gaae videre!" peeb Flagermusene, og Hønsene klukkede og Hanerne galede: "lad gaae videre! lad gaae videre!" og saa foer Historien fra Hønsehuus til Hønsehuus og tilsidst tilbage til Stedet, hvorfra den egentlig var gaaet ud.

"Det var rent orgie," hed det, "og eftersom den Ene var smittet med Fugleinfluenza, endte det med, at De alle faldt døde ned, til Skam og Skjændsel for deres Familie og til stort Tab for Eieren!"

Og Hønen, som havde kaldt sig og sine for Qvindelige Høns, kjendte naturligviis ikke sin egen Historie igjen, og da hun var en følte hun var en respectabel Høne saa sagde hun: Jeg foragter de Høns! men der er flere af den Slags! Sligt skal man ikke fortie, og jeg vil gjøre mit til, at den Historie kan komme i Avisen, saa gaaer den Landet over; det har de Høns fortjent og Familien med!"

Og det kom i Avisen og det blev trykt og det er ganske vist: en lille Høne kan nok blive til et orgie af ord!

Nu maa I gerne Pikke videre.

blogormens søndagslir

Det er en travl søndag for blogormen. Foråret er rigtig kommet, og uh, hvor det dufter af forår på blogbot. Blogormen frydes i ren spænding, når han ser hvor kåde de andre bloggere er.

Søde Sille, der er lige så vild som en lathyrus, er ved at planlægge en rigtig tøseblogaften, hvor en masse søde veninder vil aftale, hvordan de overtager verden. Jeg har desværre for travlt med blomsterne i haven til at deltage. Hundebasserne render hele tiden og tisser i bedet med prikbladet perikoner, så de stakkels perikoner er endnu mere gule, end de burde være. Ligesom Silles lagener. Åh, der er så meget gang og gennemløb i den pige.

Og Singleton, den søde løvemund, er helt rundtosset. Hun har snart fødselsdag, og det skal fejres med al det nye hår, hun har fået sig. Hver dag ringer hun og fortæller, hvor mange dage der er til. Men altså, jeg holder skam regnskab. Siden februar har jeg hver dag hæklet et kondom til hende. Når min kurv er fyldt, ved jeg, det er hendes fødselsdag, og så kommer hendes gæster aldrig til at fryse mere.
Men hun skal da også have noget mere eksotisk. Derfor var jeg på Haiti for at indfange Jørgen Leth til hende. Han ligger ved siden af kurven med kondomer, indpakket i gul cellofan. Den søde mand brokkede sig først lidt, men jeg har fortalt ham om mit liv, og nu sover han sødt.

Uh, jeg kan blive helt stresset med alt det, jeg laver. Derfor gør jeg som jeg altid gør, og tænker på en masse gode ting. Jeg har lavet en hel liste faktisk.

3 ting jeg bare er rigtig glad for ved i dag

- jeg pustede påskeæg og fik ikke en på kassen af Søren Pilmark.
- jeg malede hele lejligheden pisgul, fordi det er så dejlig en farve, og fordi min bedre halvdel helt sikkert vil kalde mig bindegal. Det får mig altid til at smile.
- jeg bagte en masse pelargonier i ovnen sammen med kartofler skåret ud som hjerter og med marineret timian. Det smagte bare rigtig godt, selv om jeg nok burde have fjernet katten fra ovnen først. Den skøre, søde kat.

Nu vil jeg ud og se mine krydderurter og ærteblomster gro i selskab med en god kop hygge-kakao. For søren da hvor er blogormen glad for at være til.

Hvad griner du af, og hvad får dig til at smile, og hvor er det rart at have dig her, og skal vi ikke være glade for hinanden :-)?

er der nogen på linien?

Et sjældent kig frem i tv-programmet gav mig det vilde rush tilbage i tiden. Vi snakker lastbiler, vi snakker Kris Kristoffersen – med andre ord – vi snakker filmen ”Convoy” på DR2 søndag.
Fuck, jeg var pinligt vild med den film, da jeg var kid. Og er der en god grund til, at præ-teenagere ikke burde være vildt fascinerede af store, skinnende lastbiler og det rå liv som trucker på landevejene med masser af sprøde piger og pommes frites på hver en rasteplads?

Jeg husker ikke handlingen så godt. Men det er noget med rigtige mænd, som står sammen mod det onde, politiske system, der kun er sat i verden til at begrænse duften af frihed og benzin. Anført af Rubber Duck (Kris Kristoffersen) kæmper de gæve truckere mod en ond, lokal sherif. Og så det sejeste - de har et samtaleanlæg, som de kan kalde hinanden på. Med dæknavne så de dumme coppas ikke kan lytte med. Det var übercool, husker jeg. Drenge og samtaleanlæg. Det er ikke for ingenting, at BRs walkie talkies og små grimme samtalebokse med fem meter ledning mellem den ene til den anden gik - og sikkert stadig går - som varmt brød. Eller at voksne børn sidder i kældre med radioudstyr og prøver at kalde hinanden. ”Mohawk Jim til verden....Mohawk Jim til verden...”. Det er den socialiserede jæger, der kommer op i os. Giv os hemmelige tegn og kaldelyde i vores jagt på bytte og frihed, og vi æder råt d-film som Convoy.

Søndag kl. 17:50 kan jeg genopfriske mine barnlige, uskyldsramte erindringer. Men tør jeg? Bør jeg? Gider jeg? Svaret blafrer i vinden – som plysterningerne i lastbilens panoramavindue. Oh yeah!

åbne, lukkede rammer

Jeg så en række interessante kortfilm i Empire i går. I en scene i en af filmene ligger en pige på gulvet og tegner store børnetegninger på enorme papirark. Arkene fylder hele gulvet i lejligheden til hendes kærestes store irritation.

Hvis jeg fik et kæmpe papirark at tegne på - ensidige et helt gulv til rådighed, ville jeg ikke ane, hvor jeg skulle starte på papiret, eller hvad jeg skulle tegne.
Da jeg var lille fik jeg faktisk en hel rulle meget bredt og langt tegnepapir fra et forlag. Jeg elskede at tegne, og kastede mig da også ud på de mange meter papir, men inspirationen i mine små fingre udeblev.

Fingrene er blevet længere, men problemstillingen er den sammen. Giv mig en A4-blok til noter, og jeg aner ikke, hvor jeg skal starte. Noterne ender hulter til bulter og gerne i skæve linier uden start og slutning. Med en A5-blok er noterne derimod nærmest selvkørende. Sublim orden og overblik. Medmindre altså at stregerne på papiret er for tydelige. Det hæmmer og skæmmer. Så skal siderne meget hellere være blanke. På den måde er der ingen rammer ud over sidernes længde og bredde.

For rammer skal der til. Får jeg for meget plads eller frihed, aner jeg ikke, hvad jeg skal bruge det til. For lidt plads går jeg i stå af – og lige tilpas så sprudler kreativiteten. På papiret som i livet.

where to confess?

Der mangler kun to navne på min gamle checkliste over musikere, jeg skal have hørt live før enten de eller jeg sætter de partyspidse sko.
Det ene af de to navne er Madonna. Som bekendt har hun valgt at gæste vores land for første gang. Og som det kan ske, når man ikke er bekendt med nye destinationer, er hun gået helt galt i geografien. Af alle steder i vores vindblæste andedam har hun som bekendt valgt fuckin' Horsens. Der har de åbenbart en ”Outdoor”-scene, hvilket oversat til skummelt jysk uden tvivl dækker over en gigantisk pløjemark, som selv hardcore Roskildefestivalsdeltagere vil rynke på næsen over (eksklusiv the Stones).

Jeg har længe set frem til mødet med Madonna, men det skal ligesom ikke være på den måde. Mødet med Lady Madonna skal være rent, smukt, ophøjet. Der eksisterer dog heldigvis (altid) andre muligheder end Horsens. Dronningen af pop gæster blandt andet Wembley, Paris Bercy Stadium og Amsterdam Arena. Særligt de to sidste virker tillokkende.

Amsterdam Arena er jo for fed ligesom byen, mens det ville være smukt at nyde Paris og Madonna sammen. Det var da også i Paris, jeg skulle have set hende forrige år, inden der kom et USA-ophold i vejen. Men jeg kender slet ikke Bercy Stadium (eller Palais Omnisports de Paris-Bercy som det rigtigt hedder). Ifølge deres hjemmeside er der kun plads til 17.000. Det er jo noooget mindre end på Parc des Princes. Madonna er åbenbart ude i en skrabe-tour til obskure steder.
For god ordens skyld skal det nævnes, at Horsens har plads til 80.000 på deres åbne mark, og eftersom det tal sikkert er gjort op i græssende køer, er det reelle tal formentlig meget højere.

Mine rejsekumpaner er lige så meget i vildrede som jeg. Ingen tænder på Horsens. Amsterdam virker som et sikkert bud, mens Paris er den ubekendte. Så mon der er nogen derude, der kender Palais Omnisports de Paris-Bercy - og eventuelt ligefrem har oplevet en koncert der? Ved godt det er et skud i tågen - ligesom Madonnas destinationer.

for ærlig?

TV2 fik ny direktør for et par uger siden. I seneste nummer af Journalisten er der en lang række citater fra al det, der er sagt og skrevet om den nye offentlige kendis, Per Mikael Jensen. Sætter man to af citaterne op efter hinanden, kan tiden godt synes kort for den nye chef (som jeg dog ser som et rigtig godt valg).

"Jeg har aldrig stolet på nogen chefer. Men Per Mikael har jeg stolet på. Han er pissehamrende ærlig..."
Morten Sabroe, Information 17. marts

"Jeg ville ikke overleve i to minutter i det politiske system omkring TV2."
Per Mikael Jensen, 8. marts, Børsen (før han sagde ja til stillingen)

Lad os håbe, at han ikke er lige så forudseende, som han er ærlig.

hår(d) søndagslir

Hår, hår, hår. Uh, fjollebolle, hvorfor har du dog ikke indset det noget før? Den til tider manglende opmærksomhed om min ellers fantastiske person skyldes selvfølgelig håret. Det er dér, styrken sidder, ligesom med ham der Simpson eller Sampson eller hvad det nu er, han hedder.

Indtil nu har jeg haft ægte, lange gule, hvide, blå og sorte hairextensions fra børnearbejdere i Peru til at klæde min smukke skal. Men jeg kan jo lige så godt være en rigtig x&y-mand and face the music – Red Hot Chili Peppers er bare ikke så hotte mere, når de svinger deres garn. Og ham der, der var kæreste med Courtney Love, indtil hun slog ham ihjel, er jo ligesom også død, ikke? Så der var altså kun en ting at gøre. Jeg måtte have mine hairextensions ud.

Tre timer hos frisøren og siden to timer hos Skadedyrlaboratoriet (jeg indrømmer, at der var gået lidt Bob Marley i den) – og jeg var fem kilo hår lettere. Det er heeelt crazy-daisy.

Nu er man så en af de der Justin Timberlake-kloner. Sådan en, man hellere vil have ud på dansegulvet end bare snakke med i baren. Indtil jeg vænner mig til det, er jeg så ham, der kommer svingende med hovedet og min halvskaldede isse – frem og tilbage ned af gaden. Når Dr. Phils frisører kan blive nomineret for bedste hairstyling, så står jeg til en gylden, skaldet oscar. Min nye frisure må helt sikkert kunne få mig med i Oprah (krydser fingre - men ikke ben).

Andy – nu en fantastisk person med to millimeter ren råstyrke.

farlige kommentarer (aprilsnar)

Ytringsfriheden har været truet flere gange i år. Senest på iAndy. En ond trojansk orm har sneget sig ind på mit lille, ellers ret uskyldige site. Den rydder ens favoritliste på internettet og kan få computeren til at genstarte i tide og utide.

En sådan orm kommer kun ind i andre maskiner, hvis brugeren selv aktivt udfører en handling. Således har ormen lagt sig i mit kommentarfelt, som er en lille stump kode fra haloscan.com. Dermed har den kunne overføre sig til andre, hvis eksempelvis du, kære læser, har klikket dig ind for at læse kommentarer til et indlæg her på iAndy.

Den modbydelige orm BURDE være væk nu, men det er en sej lille satan, som er svær at komme af med. Derfor har jeg genåbnet kommentarfunktionen med det forbehold, at det nok er mest sikkert at læse og skrive kommentarer, hvis du har en helt opdateret udgave af Norton Antivirus.

Har du ikke det, og har du åbnet et kommentarfelt her på iAndy indenfor de seneste syv-ti dage, er det en særdeles god idé at downloade et virusprogram (her kan avast! stærkt anbefales) og køre et virusscan. Har du mac, er der dog ingen fare.

Husk – rigtige mænd tager ikke backup. De græder sig bare i søvn.