tretten minus tre

Tis. Nej, ti hedder det. Eller rettere:

Vi har jo absolut mest godt at sige...blablablablablabla...men i et afsnit af opgaven var sproget lidt fattigt, og du burde have kontaktet en kilde til – det havde sikkert ikke givet noget ekstra, men det havde været en god kilde at have med. Derfor havner din karakter ikke helt øverst oppe.

Og det gør ondt. For min lærer til gårsdagens eksamination havde jo helt ret. Der var ting at kritisere.

Altså – ti er ikke bare bestået. Ti er fedt. Ti er flot.

Det er bare det der med, at der skal så lidt til, for at det bliver sådan en eksamen, man fortæller børnebørnene om. Jeg kan stadig gøre det – nu skal jeg bare pynte uklædeligt meget på sandheden.
Dagen derpå ærgrer man sig over de små ting, som man ved, kunne og burde være gjort bedre. Det er den der evindelige følelse af, at det aldrig bliver godt nok. I stedet for at fokusere på al det gode, der bliver sagt, fokuserer jeg på de par ting, der ikke fungerede.

Jeg tror ikke, jeg er sådan specielt perfektionistisk, og jeg ved i al fald, at jeg langt fra er perfekt. Og en ting er sikkert: Jeg er bestemt ikke den eneste her på Moder Jord, der fokuserer på det, der går galt i stedet for på det, der går godt. Hvorfor pokker er det sådan?
Hvorfor kan jeg ikke bare nyde alt det positive, der bliver sagt, i stedet for at skrive ”blablablablablabla”, når jeg citerer min lærer?

fornemmelse for kys

Ligesom der på grønlandsk findes mange ord for sne, findes der mange måder at kysse på. OK, der findes faktisk kun to ord på grønlandsk for sne, men et kys er altså mange ting.
Et kys kan være alfaderligt, det kan være et uskyldigt kys mellem søskende, et vådt tantekys, måske et ubehageligt judaskys – eller det kan være krydret med kropslig - måske ligefrem sjælelig - kærlighed i lige fra de overfladiske tørre til de dybe franske.

Man kan nappe et kys, smage et kys, ja ligefrem mæske sig i dem. Et kys er både ental og flertal. You choose.
Man kan synge om dem. Det hele ligger i kysset, shoop-shooper Betty Everett og siden Cher. Du behøver end ikke at være køn, bare jeg får tillægstid og kys hviner Prince og basser Tom Jones - mens Ben Harper beklager sig over, hvordan han nogen gange selv bliver nødt til at stjæle sine kys. Herhjemme holder vi og TV2 sig til at kysse det satans liv. Men kysse, det bliver der.

I morgen kysser jeg min uddannelse farvel for i stedet at kysse det liv goddag, som uanede mængder af år i folkeskolen, i gymnasiet, en grå bunker og et udlandsophold har gjort mig parat til. Det her er kulminationen på mine mange timers slid med danske stile, blækregninger, overholdte fraværsprocenter i gymnasiet og mine mange dage uden søvn op til utallige deadlines.
Jeg er indtagelsen af et grønt klæde fra at kunne kysse al det farvel, der har været så stor en del af mit liv, min identitet indtil nu.

Mine læber er våde, min tunge er klar. Jeg er parat til morgendagens kys. Nu håber jeg så bare, det ikke viser sig, at det som hos de snepluralistiske grønlændere er næsen, der skal kysses med...

husketimen

Har du misset alle aftaler, tv-aviser, radioprogrammer og bønner mod Mekka i dag, er det sikkert fordi, du har smidt viserne i den forkerte retning. Men bare rolig. iAndy er din ven. iAndy er din guide gennem denne jungle.
Ser du...

når du skal stille havestolene FREM - skal du sætte viserne på dit ur FREM - og
når du skal stille havestolene TILBAGE igen - skal du sætte viserne på dit ur TILBAGE.

Sådan! Og har du ingen havestole - tja...så er du bare fucked.

påske

Kylle-rylle, påskeæg og påskeharer. Mere kan jeg ikke rigtigt komme på med påske. Påske er bare ikke nær så hypet som jul. Selvfølgelig kan jeg godt se, at der er en vis logik i ikke at fejre påsken i samme grad. Jeg mener - det er trods alt helligdage, der er opstået, fordi en fyr er opsteget for så'n knap og nap 2000 år siden, hvor vi i julen fejrer den samme fine fyrs fødselsdag.

Jeg kan derfor godt se, at reklamefolkene ikke har så meget at arbejde med, når de skal promovere påsken. Faste, lidelse, død, opstandelse. Det er en svær pakke at sælge uden at komme til at lyde som jinglen til en hospice-reklame. Jul derimod er fødsel, gaver fra vise mænd - tilsat en julemand fra McDonalds, lidt nisser, rensdyr, sne og børnesmil.
De kække reklamefolk har prøvet. Fastelavn er påskens pendant til julens gaveræs. Men hvor julens budskab er at glæde hinanden, går fastelavn ud på, at man får tæsk, hvis man ikke giver. Og ligesom rudekuverterne fra Told og Skat, er det nok ikke lige noget, man ser frem til.

Men en ting er skikke og traditioner. Noget andet er branding – genkendelighed. Juleaften falder d. 24. december. Du kan ikke finde et barn i den vestlige verden (på nær i Holland – de originaler), der ikke vil kunne oplyse den dato med knivskarp præcision, lige meget hvornår på døgnet, de bliver spurgt.
Datoen for påsken derimod skal findes ved at kigge på koncilet i Nikæa 325, og derefter studere månen og selvfølgelig have slået op i en ordbog for at finde ud af, hvad et "forårsjævndøgn" er. Med andre ord – ingen mennesker ud over producenterne af Mayland-kalendere ved, hvornår påsken falder. Den kan afvige med op til en måned.

Som forbruger synes jeg selvfølgelig, det er for dårligt. Påsken bør have mærkater og genkendelighed. Den bør have en stærk personlighed a la julemanden som talsmand, og så bør butikkerne i øvrigt ikke have lukket, så man er nødsaget til at dykke i fryseren for at finde mad til den interimistiske i-sidste-sekund-påskefrokost. Nåh!

en døende engel

”When I was a little girl,” kom det uendeligt bøsset fra Andy Bell som optakt til "Rapture". Erasure gav til aften koncert i Vega. Den første af to. Det virkede ellers som om, Bell ikke sparede et eneste bøssemove til senere i det syv kvarter lange show. Og han havde ikke mange centimeter på kroppen tilbage, som publikum ikke fik at se.

Efter første nummer rykkede 40-årige Andy Bell med et ikke synderligt rask udtryk i ansigtet mikrofonen helt frem til scenekanten. Han ville så tæt på publikum som muligt på denne tour, der blot bærer titlen: ”The Erasure Show”. Og show var, hvad vi fik - med det ene fede nummer efter det andet. ”Stop!”, ”The Circus”, ”A Little Respect”, ”Phantom Bride”, ”Love To Hate You” og ”Oh L’amour” – bare for i flæng at nævne et par af de største. Numrene fungerede fantastisk live. Der var ellers ikke ændret en akkord i forhold til album-versionerne. Hver elektronisk lyd blev køligt kontrolleret af Vince Clarke, som med stiv mine stod bag sit Roland i skiftende suits. Imens dansede Andy Bell rundt i alt fra fjerboa til englevinger.

Også et par af de nye numre fra Nightbird blev listet ind mellem de mange gamle hits. Selvfølgelig med Breathe i spidsen, der allerede er et sikkert hit blandt det på-vej-til-at-blive-modne publikum. Selv om publikum nok kunne findes yngre til en Nephew-koncert, var Andy Bell og Vince Clarke dog stadig så absolut blandt alderspræsidenterne i salen. Og selv om der ellers var budt op til 100% gay dance, virkede publikum ganske hetero med piger med gravide maver, og med en behersket - men dog rigtig god - stemning i salen. Andy Bell var vist ligeglad - selv om han gerne ville give sit værelsesnummer til en fyr blandt publikum. På den måde var der ingen, som stjal hans lys. Med et sygt blik i øjnene og HIV i kroppen er der ellers ingen, der ved, hvornår det bliver taget fra ham.

Ooh, sometimes, The truth is harder than the pain inside, yeah, Ooh, sometimes, It's the broken heart that decides, sluttede Andy Bell af i “Sometimes”, og forlod scenen med et: “See you tomorrow”. The show must go on.

Meget tættere kommer man ikke på pophimmelen. Selv havde næsten glemt tømmermændene fra gårsdagens spontane bytur. Det er en ikke helt lille ros. Godt gået, Bell & Clarke. Også selv om jeg et par gange måtte kigge væk og grine, når dansetrinene blev ikke bare for meget – men ALT FOR MEGET. Man er vel homofob...til husbehov.

nordkraft

Læst bogen – set filmen – drukket mig fuld i Jomfru Ane Gade - og ingen af delene imponerede voldsomt. Når jeg nu ikke selv skyder mig i armene, og nøjes med at spise mine bønner frem for at ryge dem, ville det være fedt sådan rigtig at komme ind under huden på de, der gør det. At føle trippet og mærke nedturen. Men bogen flader ud og filmen er for pæn. Det bliver aldrig rigtig farligt, og hovedpersonerne virker nærmest velovervejede, hvilket i al fald ikke matcher prototypen på en vesterbro-junkie. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de er mere tænksomme i Aalborg, men det var ikke mit umiddelbare indtryk i Gaden.

Nej, så glæder jeg mig meget mere til NatFilm Festival. Både de kendte, de nye navne, måske de provokerende, og i al fald de spanske – skyllet ned med en cocktail.
Jeg gad nu godt få fingrene i et af de der fancy festivalprogrammer, så man ikke er nødsaget til at klikke rundt på nettet (for hvem gider det?). Men indtil nu har jeg kun fundet underlige gratis magasiner, musikblade, og ...ok...et enkelt filmblad - men uden oversigt. Typisk. Det er ikke let at være free-rider.

strøm

Kære verden, skal du og jeg ikke lave en aftale om, at skulle det her ske for mig, så lader den her mand mig være i fred, og du hiver stille stikket ud uden at sige det til nogen politikere og kristenekstremister? På forhånd tak!

I min kreditkortholder har jeg et organdonorkort. Hvorfor kan jeg ikke også have et respiratorkort, hvor jeg kan sætte et stort, fedt kryds ud for ”SLUK MED DET SAMME”? Tro det eller ej - men i USA har de faktisk en lignende ordning.

hybrid

Formiddags- Morgenbladet BT er i gang med en større relancering. Layoutet ligner nu ifølge konkurrenter og medieeksperter en gratis-avis. Urban og Metro er jo også voldsomt populære, så det er vel ikke en dårlig idé, med mindre man selvfølgelig går efter at tjene penge på at sælge avisen.
Men journalistik er en ædel og nobel branche, som bør være hævet over ussel mammon. Det er smukt tænkt, BT.

Sidste tiltag fra BT's side er "hybrid-artiklen". Her smelter nyheder sammen i en hidtil uset blanding. Jeg iler med et eksempel fra dagens BT - lagt på nettet natten mellem fredag og lørdag:

pointsejr

Thi kendes for ret, for ret skal være ret, og rettet blev det.

Forinden blev der råbt, der blev skreget, der blev forlangt omtælling. Og nu er Brandy kommet til point og ære i Cinematekets filmquiz efter tidligere at have været placeret som nummer tre...fra bunden.
Nu er vi placeret, hvor vi hører hjemme. På niveau med Say no more, Bruce!, Lone Gunmen og ikke mindst The Horny House Wife.

Moralen af dette er klar som kurvand til 23,95 kr./ltr.: Hold stædigt på din ret lige meget hvor ligegyldig retten er.
Med andre ord: Tro på det, Al Gore. Tro på det. De har snydt dig for fire år. Now go get them, boy. Apport. Fetch!

laks

Jeg tror, det er seks år siden nu, at det for alvor gik op for mig, hvor fantastisk nettet er. En af mine venner mailede mig nemlig denne fantastiske reklamefilm. Af omveje dukkede den lige pludselig op på min skærm igen her til eftermiddag. Og jeg griner stadig.

God weekend derude - med eller uden bjørn på!

synkronisering

Hvornår bliver disse to ulige størrelser:

synkroniseret? Skriver man i folkeskolen danske stile i hånden med æ-tegnet formet som på maskinskrift, får man høvl, og computeren kan man jo ikke omvende. Den spiller bare dum, lige meget hvor hårdt jeg trykker på "æ"-tasten. Se selv: ææææææææææææææææææææææææææææææææææææææææ... Uden for pædagogisk rækkevidde er den. Ligesom folkeskolen.
Nej, oprøret må komme nedefra. Fra græsrødderne. Pkt. 2 til partiliste Zzzz’s valgprogram er hermed klar: -

synkronisering af maskin-æ og håndskrifts-æ

Som på arbejdsmarkedet er det håndværket, der må lide en stille død til fordel for teknologien. Maskin-æ bliver vinderen. Og så er formskrift også skæggere at skrive. Prøv selv!

Mon der er en fessor eller en grafolog ude i det danske sprogland, der ved, hvordan denne forskel er indtruffet i første omgang?

Apropos "æ" og at vide - er der så nogen, der ved, hvorfor iAndy ser meget underlig ud i Safari på mac? En venlig sjæl har sendt dette billede

og det ser jo ikke for godt ud. Særligt ikke, når posten handler om æ'er... What to do?

piiiift

Nu er det endelig forår i mere end kalenderen. Sneen er endegyldigt væk, og min racercykel, der har været i hi indtil nu, er allerede punkteret første gang.
Jo, den er sikker nok!

tilbage til fortiden

Bygningerne og personerne er de samme som sidst, og ingen af dem har ændret så meget form, at de ikke er letgenkendelige og behagelige.
Alligevel har der nu indtruffet sig en distance. Dette er ikke mit hood. Ikke min hemmelige klub mere.
Jeg har afleveret min hovedopgave. Båndet til det sted, hvorfra min verden er gået de seneste år, er nu en eksamen fra at blive kappet endeligt. Det er underligt. Det er sørgmodigt. Det er rart, befriende og en masse andet, jeg ikke rigtigt tror, jeg kan sætte ord på endnu.

Fortsættelse følger helt sikkert. På et nyt sted med nye former og nye ord. Forandring fryder.

oh yeah!!!

Mmm...nothing is sweeter than the sweet sound of succes. Eller i al fald af min printer, der niveauet over lydløs spytter den færdige hovedopgave ud side for side.

467 afsnit
1.798 linjer
12.214 ord
70.694 tegn

– men hvem tæller?

populær

Hvad sker der? Jeg måtte ind i SEKS FORSKELLIGE kiosker for at finde en ganske almindelig tante berlinger.
Nuvel, det lykkedes, og tillykke til dig, kusine, for at være på forsiden af Business-sektionen som et af 100 talenter i dansk erhversliv ifølge Berlingske Nyhedsmagasin. Godt gået! Så er det jo godt, jeg ikke er konkurrencemenneske...

på grænsen til svær

Hvis ikke jeg vil ende med at blive lige så tung som Justitsministeriet, må jeg holde op med at bruge ord som: "flæskesteg", "splitsekund" og "cykelrute". Disse ord-heavyweighters indeholdt min sidste post nemlig.
Det har bragt mit lix-tal før denne post op på 41 - bare elleve fra Justitsministeriets hjemmeside. Og hvem vil ende dér? Jeg har allerede overhalet lix-tunge Ekstra Bladet og TV2s forside og er p.t. på niveau med Politiken.

Så glem alt om at læse om menneskerettigheder og københavneri og andet på syv bogstaver eller mere her på iandy. Du vil aldrig finde ord her som: speciallægepraksisplanlægningsstabilliseringsperiode.
Elektroencefalogrammet skulle jo nødigt nå katastrofale højder derude bag skærmen.

Tjek din egen hjemmesides lix-tal.

dufte

Når jeg trykker på min sæbetank i badeværelset, flyder tankerne tilbage. Hvordan sådan noget sker, ved jeg ikke. Men den sidste sæbe, jeg uskyldigt købte i Føtex, minder mig om en pige, jeg engang var vanvittigt forelsket i. Det er mange - rigtig mange - år siden. Så mange, at jeg undlader at tælle. Man skulle jo nødigt komme på den forrykte tanke, at man er ved at blive gammel.
Det er dog helt sikkert, at det var den samme type sæbe, hun vaskede sig med. Jeg husker den fra hendes hud og fra lagenerne bagefter. Selv om jeg stadig har en idé om, hvordan hun ser ud, og har en idé om, hvordan hendes stemme lyder, så er det kun idéer. Duften derimod – den er jeg helt sikker på. Jeg glemmer pigens navn, før jeg glemmer hendes duft. Før jeg glemmer enhver vigtig duft.
På et splitsekund kan et møde med et træ, en busk, bringe mig tilbage til mine bedsteforældres villavej eller til stranden i Rørvig, hvor jeg kun måtte gå ud til navlen. Og det sekund duften af flæskesteg og and fylder hjemmet, ved man, det er jul.

Dufte hæfter sig fast. På min faste cykelrute til uni i USA blev et stinkdyr kørt over. Jeg fik kvalme hver dag, jeg passerede det sted. Selv da den helt og aldeles ulidelige stank til sidst var væk.

De eksklusive dele af industrien ved det godt. Inventaret i en ny bil skal dufte rigtigt for at få bilen solgt. Men det undrer mig stadig, hvorfor vi forbrugere bliver budt på så få dufteoplevelser. Hvorfor forbinder jeg ikke Irma eller Illum med særlige dufte? Jeg husker jo dufte bedre end navne. Og dufte lokker. Får jeg først duften af popcorn op i mine næsebor, er jeg ikke mange sekunder fra at købe en biografbillet.

Da jeg flyttede til Nørrebro, lå der et supermarked – H2H hed det vist – få meter fra min hoveddør. Af uransagelige årsager havde de i selve indgangspartiet til butikken anbragt alle deres sild. Behøver jeg at fortælle, at butikken aldrig havde kunder, og at der i dag ligger en stor, fiskefri El-Giganten?

Nåh. Nok om dufte. Jeg vil lade mine nyvaskede hænder fortsætte dansen over keyboardet til en anden sang: Min opgave. Hvordan mon en nyudprintet hovedopgave dufter? I'll bet the smell is sweeter than honey.

rapport fra bunkeren

Den var oscarnomineret, og er til dags dato set af over seks millioner tyskere.
I dag har filmen: "Der Untergang" premiere i Danmark. Men jeg kommer ikke til at se filmen om Hitlers sidste dage i bunkeren i denne uge. I stedet udlever jeg scenariet.
Jeg er omringet af deadline, mens papirer, noter og bøger tæppebomber mig fra oven. I et sidste desperat forsøg har jeg søgt ly bag tykke betonmure.
Med andre ord: Min stue har transmogriferet sig om til en førerbunker. Det er her, mit liv foregår. Det er her, jeg samler alle trådene til det, de på skolen kalder hovedopgaven, men som rettere burde hedde hadeopgaven.

OK – der har da været lyspunkter undervejs. Det er vel også nærmest den der: ”baggrundsrapport”, jeg ikke bryder mig særligt om at lave. En opgave kan da godt komme uden baggrund. Den kan skam sagtens hvile i sig selv. Hvorfor skal man partout analysere og forklare alt? Hvad blev der af kæft-trit-og-retning og kadaverdisciplin? Hvem glemte de vise ord: ”Hvad fatter gør, er altid det rigtige”?
Når jeg siger, at jeg skriver den her hovedopgave, fordi der er behov for den, så er det fordi, der er behov for den. Basta. Var der ellers noget, I ville vide?

Og mens jeg skriver disse ord, rykker deadline stadig nærmere. Min undergang er sat til mandag nul-seks- hundrede. Der forlader jeg min egen bunker for at begive mig mod Bunkeren i Århus med den færdige opgave under armen.
Befrielsen venter.

iKvinder

Nu vil jeg nødigt gøre mig klog på undersøgelser. Derfor vil jeg nøjes med at citere Stendhal:

”En intelligent kvinde er en kvinde, i hvis selskab man kan være så dum, man vil.”

leder I efter en ordbog?

livudsigt

Livet i dag: Et højopgavetryk ligger næsten stille over Andys liv. Hen af eftermiddagen vil lidt lunere liv strømme ind udefra dog med mulighed for spredte telefonopkald. I aften og i nat tørt og forhåbentlig klart liv.
Temperatur: lige akkurat i live.

Onsdag og frem vil en stadig større opgavefront passere ind over Andys liv. Først mandag vil livet igen klare op, og herefter spår prognosen: Forår!

Som en særlig service til søens glade folk, der ikke bør sejle hjem, bliver dagens livudsigt også bragt i morsekode. Men lad så vores broer være i fred, tak!

det er koldt derinde

Mit køleskab er utilpasset. Det er få år gammelt, så måske prøver det bare grænser af. I det har jeg normalt haft en glasflaske stående med koldt vand. Meget koldt vand faktisk.
Det har jeg ikke mere. Forleden smadrede flasken, mens den ellers stod fredeligt for sig selv i køleskabet. Der lå dog ikke nogen glasskår. Nej, skårene var holdt sammen af den kæmpe isklump, der havde dannet sig inden i. Egentlig en ret flot isterning. Men nok lidt for stor til mine glas.
Tidligere har jeg enkelte gange måtte smide frosne agurker og iskolde oste ud. Derimod holder mælken sig altid almindelig kold og ganske isfri. Det giver ingen mening.

Nu har jeg skruet ned fra 3,5 til 2,5 på termostaten. Farvel til frosne agurker og sikkert også til kold mælk.
Måske skulle jeg – for eksperimentets skyld – skrue op til de maksimale 7. Gad vide hvad det ville gøre ved mit sennepsglas.

taster i natten

Michael Simpson glider ud af højtalerne. Det er nat, og her er kun en til at høre ham. Jeg er frivillig fange i min stue foran min skærm med mit lange word-dokument åbent. Hovedopgaven er inde i sidste fase.
Peter Kramhøft, Søren Kjørup, Henrik Poulsen, Rikke Viemose. Forfatterne råber op om alle de ting, jeg skal huske at have med. Deres bøger ligger åbne på skrivebordet, mens de aktivt holder øje. De mener det godt, men lige nu skal de bare holde kæft. Det er mig, der taster.

Scissor Sisters insisterende beat afløser Simpson. Nattens sidste sms-besked er sendt og modtaget, og der er ikke længere fare for, at telefonen ringer og forstyrrer. De allerdårligste amerikanske tv-serier bliver lige nu via kabel pumpet ind i mit fjernsyn, men skærmen forholder sig klædeligt sort.

Low tager stille over. En skriveproces er en stor blanding af glæde, frustration og forløsning. Denne nat har det hele. Mens alle de derude i bylivet drikker hjernen ud, flyder min over. Forhåbentlig vil enkelte dråber give mening i morgen, når det hele skal læses igennem og rettes til og skrives videre på.

Ed Harcourt is watching the sun come up, mens mine fingre flyver over tasterne. Jeg vil være natteravn til jeg dør.

babyrevolution

Revolutioner starter i det små. Men syvsovere og b-mennesker er langsomt ved at vågne op til dåd. Indtil videre har en enkelt meldt sin opbakning til partiliste Zzzz’s valgprogram, og det er kun starten. Som den politiker jeg ikke er, vil jeg sige: ”Lad nu børnene”. Og ligesom rundt om juletræet viser de små også her vejen.

En unavngiven skole har indført begrebet flex-tid for sine elever. Det betyder, at eleven selv kan vælge, hvornår han eller hun vil møde i tidsrummet 8-8.45. Læreren noterer bare tiden, eleven dukker op på, og så bliver eventuelt…ehm…b-tid lagt til i slutningen af skoledagen. Det er da fantastisk.

Men at skubbe skoleskemaet 45 minutter er selvfølgelig ikke nok for partiliste Zzzz, det er bare starten. Skoleskemaer, vagtplaner, åbningstider. Alt skal udfordres minut for minut.

Betonkommunister, venstreløver og radicoole – find jeres indre døgnrytme og følg denne opfordring, der kommer helt nede fra de frosne græsrødder:
Næste gang du handler ind i Fakta lige ved lukketid, bliv da fem minutter længere. De vil så gerne have det.

Liste Zzzz - live by your own clock!

hundrede tak

I går fandt jeg 100 kr. i en bog fra reolen. Jeg har ingen anelse om, hvordan den er havnet der, men den må have ageret eksklusivt bogmærke i bedre tider.
Det må være første gang, jeg har følt mig beriget af en bog, før jeg har læst en linie.

framed

Nu forstår jeg, hvordan Al Gore har haft det, da Bush stjal præsidentembedet. Jeg kan mærke fortvivlelsen, smerten, vreden.

Mit hold er blevet snydt. Men modsat Al Gore tog vi faktisk nederlaget pænt. Smilede bredt og ønskede overmagten tillykke. Var de gode tabere.
Jeg snakker selvfølgelig om det forsmædelige nederlag i filmquizzen. At blive tredjesidst kunne ikke have været meget mere ydmygende, selv om vi ellers havde forklaringer klar: Vi kunne slet ikke høre lyden i lydquizen på grund af højtalernes placering, vi var klart underbemandet i forhold til næsten alle andre hold og blablabla. Losers talk, winners walk home with the prom queen.

Vi holdt det hele pænt indenbords. MEN NU ER DET FANEME SLUT MED AT VÆRE FLINK! På quizzens nye hjemmeside kan man nu tjekke stillinger og points. Tæller man vores points sammen, har vi siger og skriver 34 points, men vi er kun noteret for 11! Det er NOGET af en forskel, og faktisk ville vi kvalificere os til en placering hele femogtyve pladser længere oppe.

Cinemateket. Fedt sted. Godt filmudvalg. Men jeg vil hermed PÅ DET KRAFTIGSTE opfordre dem til at investere i en lommeregner. I DEMAND A RECOUNT!

how are YOU doing?

Der er dømt forår i kalenderen, så forlad din blog og smid tøj og hæmninger. Kig ikke ud af vinduet først. Kom ud af dit hi og lad solen og blikkene nyde din udækkede krop. List din bag op på en cykelsadel og tramp dig svedig på pedalerne, mens du glider gennem København.

Skift gear. Indtag Nyhavn. Gå catwalk ned af Strøget. Vi venter på dig. Vi har ventet, siden din sweater og de lange bukser kom på. Er det mig, du sender et listigt blik?

Giv efter for lysten og glæd dig selv med den mest indbydende softice. Jeg giver. Spis den begærligt til vaflen. Kalorierne kan du ride af på cyklen. Hop op. Mærk trådet opsluge dig. Føl rytmen, og glid over i tandem.

Kom, lad os flette drømme og tæer sammen til et beskyttende tæppe, vi kan ligge og sole os på i Kongens Have. Nyd udsigten fra Rundetårn med mig. Lad stjernerne glide over os i Planetariet og i sommernatten, når vi berusede benytter os af alle byens tilbud. Og af hinanden. Byens cement sprækker, og grønt spirrer frem.

Følg med mig ud i vandet, hvor det er dybt. Mist fodfæstet for en stund og glid ubesværet gennem det blå.

Skål i hvidvin. Skål i bøf fra grillen og salat fra marken. Når månen dukker frem over vores lille helle, skal jeg nok holde dig ind til mig og varme dig med min krop. Gå trygt natten i møde.

Se skyggerne blive lange og farverne falme med efteråret. Nu smelter isen ikke længere i din hånd, den lægger sig over søer og i vandpytter. Grillen er pakket sammen. Sne dækker haver og marker. Vi går i hi igen. Og venter på næste forår.

Kommer du?

design

Hvorfor er det lige, at visse produkter slår på, at de er designervarer? De gør det gerne uden at præcisere, hvem der står for designet. Som oftest er det de produkter, hvor det er på mere end grænsen til tvivlsomt, om man kan omtale det som et designerprodukt. Selvfølgelig er alle produkter i bund og grund designet. Nogen har vel på et tidspunkt tegnet skitsen til selv den blå vaskebørste i Netto til 5,95 kr.

Men et rigtigt designerprodukt behøver ikke at fortælle, det er design. Det vil allerhøjst have et lille diskret skilt ved sin side, der fortæller, hvem produktet er designet af.