storken er IKKE en dejlig flyver

Plaza Mayor i Madrid for et par timer siden:
Vi drikker ud og rejser os fra vores tapas-buffet. Jeg slynger min jakke over mig for syns skyld, mens jeg endnu en gang forsikrer min forretningsforbindelse for, at Gravesen stadig kan bidrage med vindermentalitet på den defensive midtbane, hvis vi får en træner, der bekymrer sig bare lidt om forsvaret i Real Madrid. Jeg er mæt og godt tilpas, har været på arbejde siden klokken elleve, og nyder nu det sidste af min siesta i vintersolens stråler.

Og så vågner jeg. Mit hoved hviler tungt på den kolde rude i s-toget mod Nørrebro St. Udenfor er det bælragende mørkt, så jeg skal stole på min indre alarmklokke, hvis jeg vil af det rigtige sted.Vanterne har jeg beholdt på i det kolde s-tog, selv om jeg ved, at det snart bliver endnu koldere, når jeg skal ud af toget. Kragen på min jakke er skudt godt op, og halstørklædet prøver at holde den ellers uundgåelige forkølelse stangen.

Det her har aldrig været meningen. Jeg mener det. Noget må være gået helt galt.

Kære stork, du afleverede mig ikke langt fra det kolde s-tog for snart 29 år siden i januar måned. Helt præcist dumpede du mig ned i en snedrive på Østerbro, hvor en flok indfødte huleboer tog mig til sig, og lærte mig at vokse op halvdelen af livet indenfor, mens vinden år efter år peb udenfor.

Stork, du skal vide, at jeg har tjekket din rute. Du burde allerede have forladt landet senest i september. I januar burde du befinde dig på den afrikanske savanne. Enten finder du noget perverteret morsomt i at flyve spædbørn den halve klode rundt, så de kan få isklumper i mælken, eller også er du – politisk korrekt formuleret – geografisk stærkt udfordret, hvis du kan forveksle de varme lande med Østerbro i januar. Alt over det nordligste Afrika og mere sydlige Spanien er at flyve for langt.

På grund af storken handler juleaften for mig ikke om en eller anden møgunge, der landede i en varm lade. Det handler om hævn mod storken. Den aften bruger jeg på at fortærre en af dens artsfæller sammen med svesker og kartofler, der bærer den kulør, jeg burde have lige nu.