tre mærkelige mænd

- upræcis fantomtegning.

Han er iført store, mørke solbriller, hue og Karl Stegger-mave, og han ligner noget, der lige er trådt ud af en Olsen Banden-film.
”Jeg skal på wc,” forklarer den fyrreårige mand, som om, han ikke ved, at der er noget helt galt. Alarmen hos Føtex bipper ellers så højt, så ingen burde være i tvivl. Det er vagten heller ikke, og med hastige skridt er han på vej mod manden, der lige så godt kunne have haft en stribet fængselsdragt på.
”Hvor ligger wc’et?” fortsætter han, mens al opmærksomhed efterhånden vandrer ned fra solbrillerne mod den store sorte taske, han har i hånden. Ingen indkøbskurv. I fuld fart ud af Føtex uden om kassesystemet.
På vej på wc? Tro på det, store mand.

Har man ikke mod på en slagter, kan Føtex’ delikatesse-afdeling måske assistere. Men næste mærkelige mand, der ligner noget som selv fire-toget fra Jylland ikke ville slæbe med ind, har langt fra så store mad-ambitioner.
”Hvor har I dåsemad,” spørger han delikatessemedarbejderen, der er ved at pakke fiskefiletter sammen.
”Dåsemad?” spørger den unge ekspedient prøvende, uforstående overfor at manden ikke leder efter noget særligt – blot dåsemad som fællesbetegnelse.
”Ja, hakkebøf og den slags,” siger den mærkelige mand olmt, mens han ligner en, der bestemt ikke kunne tænke sig at sætte tænderne i noget, som ikke har set det indre af en konservesdåse.

Den sidste mystiske mand i Føtex denne lørdag eftermiddag markerede sig blot ved ikke at have en næse. Den var væk. Et ansigt bliver meget aparte uden tilstedeværelsen af en næse. Der var således ikke platform til et par mørke solbriller, men da der i hans indkøbskurv lå friske fødevarer, havde han i det mindste smagsløg.

Mon nogen egentlig iagttog mig?