iAndy: <!-- BlogbotTitleStart -->modern voting<!-- BlogbotTitleEnd -->

28.11.05

modern voting

Jeg har aldrig sagt det før, og jeg lader gerne være med at sige det igen: iAndy har nogen rigtig kvikke læsere.
De har nemlig fundet ud af, at man kan stemme så tosset man vil i iAwards, da der ikke er angivet nogen begrænsning på antal af afgivne stemmer per mailboks.

Godt set. Og helt rigtigt! iAwards kører efter den gennemtestede og meget populære Florida-model. Her kan man stemme lige så mange gange, man lyster, bare man kan finde ud af at betjene stemmemaskinen.

Er det snyd? Udemokratisk? Det synes jeg faktisk ikke. At stemme handler jo om at give sin mening til kende. Og den, der råber højest, bliver som oftest hørt. En dedikeret person, der gerne vil spamme stemmeboksen med tonsvis af stemmer, tæller derfor naturligvis mere end den, der kun en enkelt gang nosser sig sammen til at stemme.

Men selv om iAndys læsere er kvikke (yikes, der sagde jeg det igen), så er de ikke særligt dedikerede. Jeg har nemlig endnu ikke stødt på to mails sendt fra samme mailadresse.
Hvis Florida-modellen ikke virker, hvordan fanden blev George Bush så genvalgt?

Husk at stemme! Se stemmesedlen her – og send stemmen her.