klokken er 19 + 1 time

Et ur er en mands eneste smykke. Håndværkere, der iklæder sig halskæder, har blot ikke fattet, at man kan placere sine sorte penge i andet end smykker. Og fyre med ring i øret – uanset hvilket – nyder at spise bananer på mere end et plan. En mand. Et smykke. Et ur. Nej, Mads Christensen, ikke et på hvert håndled. I jyder har vel trods alt heller ikke en kornfed tegnebog i hver baglomme, vel? Et ur på et håndled.

Jeg er glad for mit ur. Det er for lækkert, og er et ægte impulskøb fra Heathrow Airport i England. Nogen gange opfører det sig også som om, at det er i en anden tidszone. Det kan ud af det blå miste en time. Ikke to. Ikke tre. En time. Det er sket to gange nu, og jeg aner ikke hvorfor. Uret ER originalt, og selv om jeg har haft dyrere ure, var det da ikke superbilligt.

Knappen på siden af uret er næsten mere underlig. Manualen forklarer, at man med knappen kan skifte mellem to tidszoner med det, men man kan ikke indstille den anden zone, der skiftes til. Og det er svært at se på uret, hvilken zone man befinder sig i. Derfor mister det også en time, hver gang jeg fejlagtigt trykker på den knap. Dvs. lige nu mister det så to, fordi uret i forvejen er kommet en time bagud.
Med andre ord gælder om nogenlunde at vide, hvilken time dagen er i, før jeg kigger på mit ur. Men det er for lækkert et ur.