forandring fryder

Av. Nogen gange kan jeg godt få ondt i røven. Særligt hvis jeg har tilbragt en hel aften på min kontorstol, der er alt andet end komfortabel.
Når sandheden skal frem, er det end ikke min stol. For ni år siden fandt jeg den på min kusines loftrum, og da jeg stod og manglede en stol, lånte jeg den. Lige siden har den fulgt med mig til nye lejligheder og nye landsdele. Faktisk som noget af det eneste.
Sammenligner man min første lejlighed anno 1997 med min nuværende her otte år senere, er nærmest alt skiftet ud. Alt! Altså på nær min kontorstol og så mine fire grimme spisebordsstole, der dog er degraderet fra at stå i stuen til at have fået køkkenet som sidste værested, inden containeren æder dem.

Det er skægt at tænke på, hvor stor rotation der er i ens materiel. Computer og tv er skiftet ud flere gange, end udviklingen berettiger. Tøjet er (heldigvis) skiftet fuldstændigt ud fra den største jakke til den sidste enlige sok. Selv al mit køkkengrej, der i starten hovedsageligt bestod af left-overs fra min morfar, er blevet fornyet.

Og lader jeg et øjeblik tankerne svæve otte år frem, er jeg ret sikker på, at mit materielle gods - i mit til den tid lækre hus med udsigt til havet - vil være skiftet helt og aldeles ud. Altså på nær min kontorstol. Noget skal man jo have ondt i røven over.