en knitrende oplevelse

Pengeautomater. Hvilken fantastisk opfindelse. Det er altid lækkert, når der går automatik i penge.

- Hej, jeg er en maskine. Jeg gør, hvad du befaler.
- Hej maskine, jeg skal have penge.
- Jamen selvfølgelig skal du det. Og det er lige det, jeg er her for. Hvor meget skal du bruge?

Et klik og ud kommer et bundt sedler. Ikke sådan nogen nussede nogen, som man får i Netto eller Kvickly, når man hæver til nærmeste tusinde. Nej, de her har ikke en fold. I USA er det vist hver ottende pengeseddel, der har rester af kokain på sig. Sedler fra en pengeautomat ligner noget, læger kan tørre hænder i, før de foretager en hjerteoperation. Altså - en operation er dyr nok i forvejen - men for eksemplets skyld.

Hvordan gør de det dog? Jeg forestiller mig, at alle bankerne har en Joakim von And-type ansat. Sådan en, der dagligt vasker en masse penge rene (i non-Cayman Island-style), hvorefter han nøjsomt stryger hver enkelt seddel helt ud til det yderste vandmærke.

Pengeautomater. De er verdens ottende vidunder. Hvor er det bare ærgeligt, at der skal være penge på kontoen for at se dem i funktion.