this means war
Jeg kan sagtens glæde mig på andres vegne, men jeg kan lige så let blive misundelig. Som f.eks. når jeg fumler med mit nøglebundt efter hovednøglen, og samtidig kan kigge direkte ind i min nabos stue, hvor et 42” plasma-tv er ophængt så både han og forbipasserende kan se fodbold, som Gud havde tænkt, det skulle opleves.
Mit eget 32” widescreen virkede derfor lige pludselig meget småt trods dets enorme billedrørskorpus. Men nu gik det hverken værre eller bedre, end at jeg med denne post begik hybris, og faktisk endte med at få mit tv erklæret kaput. Det gav en erstatning retur, der selvfølgelig skulle reinvesteres.
Der var med andre ord dømt nabokrig. Problemet er bare, hvordan man lige topper 42”. TV fåes jo ikke meget større. Men ind sneg sig et kald: ”Use the light, Andy, use the light.”
Status: billedrør i tv er fuldstændig passé, yt, deroute. Og selv om plasma da ser smart ud, er der altså et eller andet truckeragtigt over at hænge +30 kg op på væggen, som glimter og gnitrer. Ligesom jeg altid har haft et æstetisk problem med stationære computere, der ikke kan gemmes væk, har jeg det med store tv-skrumler.
Jeg så lyset og købte en projektor.
Intet – og jeg mener INTET – slår en projektor. I min tre meter og 75 centimeter brede stue blæser min nye projektor et billede op, der svarer til mere end fire gange størrelsen af min nabos plasmaskærm. HA! Hvor er græsset grønnest NU?
For at se det for dig (hvis du da vælger ikke at kigge på billedet nedenunder) kan du tage en tommestok og folde den helt ud. Så har du nemlig bredden på mit billede. To meter. Det er dermed meget let at blæse Kylie Minogue op i oversize, når hun ligger og slanger sig på et strandlagen på mtv. Samtlige dvd-film kommer langt mere til sin ret, og min gamle støvede Playstation har fået nyt liv. Nu skal jeg bare vende mig til at dreje hovedet, når jeg laver en aflevering i Pro Soccer.
Mit eget 32” widescreen virkede derfor lige pludselig meget småt trods dets enorme billedrørskorpus. Men nu gik det hverken værre eller bedre, end at jeg med denne post begik hybris, og faktisk endte med at få mit tv erklæret kaput. Det gav en erstatning retur, der selvfølgelig skulle reinvesteres.
Der var med andre ord dømt nabokrig. Problemet er bare, hvordan man lige topper 42”. TV fåes jo ikke meget større. Men ind sneg sig et kald: ”Use the light, Andy, use the light.”
Status: billedrør i tv er fuldstændig passé, yt, deroute. Og selv om plasma da ser smart ud, er der altså et eller andet truckeragtigt over at hænge +30 kg op på væggen, som glimter og gnitrer. Ligesom jeg altid har haft et æstetisk problem med stationære computere, der ikke kan gemmes væk, har jeg det med store tv-skrumler.
Jeg så lyset og købte en projektor.
Intet – og jeg mener INTET – slår en projektor. I min tre meter og 75 centimeter brede stue blæser min nye projektor et billede op, der svarer til mere end fire gange størrelsen af min nabos plasmaskærm. HA! Hvor er græsset grønnest NU?
For at se det for dig (hvis du da vælger ikke at kigge på billedet nedenunder) kan du tage en tommestok og folde den helt ud. Så har du nemlig bredden på mit billede. To meter. Det er dermed meget let at blæse Kylie Minogue op i oversize, når hun ligger og slanger sig på et strandlagen på mtv. Samtlige dvd-film kommer langt mere til sin ret, og min gamle støvede Playstation har fået nyt liv. Nu skal jeg bare vende mig til at dreje hovedet, når jeg laver en aflevering i Pro Soccer.
Det er lidt svært at tage billeder af noget, der helst skal være i mørke, men
her er Letterman i mere end 1:1. Sammenlign med min dør ud til køkkenet.
Nabokrig er klart sjovest, når man vinder. Nu skal jeg bare have ham til at lægge mærke til nyindkøbet. Måske har han allerede bemærket det. I dag har han i al fald været travlt optaget af at rive en væg ned.
Hvis jeg pludselig ser et fire meter bredt tv-billede på hans væg, når jeg roder efter mine nøgler, bliver jeg nok nødt til at ofre mit køkken, som stuen har væg op til – og måske inddrage noget af opgangen.
Bare kom an – jeg ved, hvor du bor.
<< Home