orkanstyrke
”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”
Hvorfor er det lige, at talemåder og ordsprog ofte er så rammende? Det er sikkert fordi, vi kun kommer i tanke om dem, når de passer til situationen. For det var godt nok ikke lige ovenstående sætning, der først poppede op i mit hoved, da jeg sidste uge måtte droppe at tage på den planlagte tur til Jamaica, Gran Cayman, Mexico og...Houston.
I dag – en orkanmelding senere - er jeg faktisk ret glad for, at jeg ikke skal til Houston Lufthavn søndag eftermiddag for at flyve hjem til København.

Krydstogtskibet, jeg heldigvis ikke kom med, har søgt ly i Mexico. Havnen i Galveston, Texas, som skibet var på vej til, er nemlig under evakuering. Allerede nu er byen næsten tømt for mennesker.
I mellemtiden har jeg alt andet end søgt ly. Faktisk fik jeg på to dage tilbudt to jobs, som jeg med lidt besvær fik til at passe med hinanden. Det ene er et vikariat på min gamle praktikplads - det andet en fed fuldtidsstilling.
Oven i al det kontaktede et forlag mig endda om, at de gerne vil have et møde om den lærebog, jeg arbejder med.
Så et eller andet sted kom jeg også ind i en orkan herhjemme – heldigvis af den fede slags.

<< Home