i demokratiets navn
Generalforsamlinger i ejerforeninger er fantastiske. Jeg var til et marathon-et af slagsen i går, og de var der alle sammen: Kværulanten på første række, der ville ønske, at alt blev lavet om, men ikke kunne drømme om at stille op til bestyrelsen. Kvinden på rækken efter med en enkeltsag, hun gerne så overskygge alle andre beslutninger. Faderen, der havde lavet et skattefordelagtigt forældrekøb til datteren, og som gerne ville fortælle bygningens beboere, hvordan de skulle køre tingene. Ja, selv om han selv (selvfølgelig) boede oppe i Nordsjælland, ville han endda gerne komme forbi, hvis bestyrelsen havde nogen spørgsmål til ham til det arbejde, der måtte vente forude.
De var der vitterligt alle sammen. Hver og en. Arketyper. Lige fra beboeren, der havde boet her i tredive år, og ikke fattede, at noget behøvede blive lavet om - til den nyindflyttede studerende, der sådan cirka tredive gange lod os vide, at ”det der med fiberkabler, det er fremtiden, og tænk hvad vi sparer ved at få det lagt ind”. Også selv om det ikke var et punkt på programmet.
Der var klirrende flasker (overvejende sodavand, det var jo onsdag) og fraktioner, der løbende udvekslede blikke for at signalere, de holdt sammen. Der var personer ”man ikke kunne lide”, og derfor ikke gad høre på, og der var endda en bolig-mogul, som ejede fire lejligheder i ejendommen og dermed ragede en del stemmesedler sammen ved hver afstemning.
Der var kun tre ting, der skulle besluttes, og det tog tre-en-halv time. OK, det afsluttende punkt ”Eventuelt” tog også ret meget af tiden, men måske var det heller ikke i det halvtredsmandstunge forum, at problemer som: ”hvornår kan viceværten egentlig træffes” og ”min nabo larmede forleden” skulle luftes.
Men debateret og stemt, det blev der. Og vi fik endda valgt nye bestyrelsesmedlemmer ind, selv om jeg aldrig helt fandt ud af, hvem jeg skulle stemme på. Forskellen mellem: ”Jeg hedder Peter og har boet her i to år”, og ”Jeg hedder Jens, og har boet her i to år” var ikke så stor for mig.
Men demokratisk, det var det, selv om vores kære advokat og ejendomsadministrator til sidst knap nok gad tælle hænder eller sedler. Han havde sikkert travlt nok med at ignorere kvinden med enkeltsagen, der følte, at hendes problem så absolut også var hans problem – og i øvrigt udelukkende hans skyld.
På trods af debatterne og de demokratiske afstemninger fik vi dog ikke helt besluttet noget konkret. Beslutningerne var mere i kategorien: "Det skal vi have undersøgt". Derfor skal vi til ekstraordinær generalforsamling inden længe.
Jeg glæder mig allerede.
De var der vitterligt alle sammen. Hver og en. Arketyper. Lige fra beboeren, der havde boet her i tredive år, og ikke fattede, at noget behøvede blive lavet om - til den nyindflyttede studerende, der sådan cirka tredive gange lod os vide, at ”det der med fiberkabler, det er fremtiden, og tænk hvad vi sparer ved at få det lagt ind”. Også selv om det ikke var et punkt på programmet.
Der var klirrende flasker (overvejende sodavand, det var jo onsdag) og fraktioner, der løbende udvekslede blikke for at signalere, de holdt sammen. Der var personer ”man ikke kunne lide”, og derfor ikke gad høre på, og der var endda en bolig-mogul, som ejede fire lejligheder i ejendommen og dermed ragede en del stemmesedler sammen ved hver afstemning.
Der var kun tre ting, der skulle besluttes, og det tog tre-en-halv time. OK, det afsluttende punkt ”Eventuelt” tog også ret meget af tiden, men måske var det heller ikke i det halvtredsmandstunge forum, at problemer som: ”hvornår kan viceværten egentlig træffes” og ”min nabo larmede forleden” skulle luftes.
Men debateret og stemt, det blev der. Og vi fik endda valgt nye bestyrelsesmedlemmer ind, selv om jeg aldrig helt fandt ud af, hvem jeg skulle stemme på. Forskellen mellem: ”Jeg hedder Peter og har boet her i to år”, og ”Jeg hedder Jens, og har boet her i to år” var ikke så stor for mig.
Men demokratisk, det var det, selv om vores kære advokat og ejendomsadministrator til sidst knap nok gad tælle hænder eller sedler. Han havde sikkert travlt nok med at ignorere kvinden med enkeltsagen, der følte, at hendes problem så absolut også var hans problem – og i øvrigt udelukkende hans skyld.
På trods af debatterne og de demokratiske afstemninger fik vi dog ikke helt besluttet noget konkret. Beslutningerne var mere i kategorien: "Det skal vi have undersøgt". Derfor skal vi til ekstraordinær generalforsamling inden længe.
Jeg glæder mig allerede.
<< Home