en sand ulv

Pulsen hamrer. Txema har netop taget et ældre ægtepar til fange i deres lejlighed for at have et sted at skjule sig. Det er let at blive paranoid, når man netop er blevet skudt på af ens egne.

Uden at ville det befinder Txema – med kodenavn: Ulven – (Eduardo Noriega) sig pludselig i et gråzoneområde imellem ETA og Francos secret service. Vi er i slutningen af Francos faciststyre, og de politiske bølger går højt.

Txema er en ærekær basker, der et par gange har hjulpet ETA, men som bestemt ikke bryder sig om, når konflikten bliver voldelig. Den indre konflikt registrerer secret service sig, og får ham lettere modvilligt indlemmet som stikker. Herfra går tingene hurtigt.

El Lobo er en sand historie, ligesom Donnie Brasco var det. Hvor Brasco indfiltrerede mafiaen, giver den spanske ulv sig i kast med ETA. Han får kæmpet sig til tops på en blanding af ønske om at stoppe volden og et brændende begær for den dødeligt labre baskertøs Karmentxu (Silvia Abascal), der prøver at forføre sig sin vej op gennem ETA.

Men der er uro og magtkampe i toppen. Ikke bare i ETA men også i sikkerhedstjenesten.
Filmen skildrer benhårdt de magtintriger, der i et faciststyre og i en terrororganisation løses alt andet end demokratisk. Og konstant tager filmen til i styrke. Alle har deres egen dagsorden, og dermed balancerer alle på kanten til at blive elimineret.

Publikum får et særdeles interessant indblik i tiden under Franco, og samtidig fremstiller filmen stadigt højaktuelle emner. Den er rå og langt mere ukalkuleret end sine amerikanske ditto. Og så tør den komme med en pointe, som vi nok ikke ligefrem bliver præsenteret for i de kommende film om 9/11. Sikkerhedstjenester ønsker måske nok at bekrige modstand – men at sikre fred fremover ville også samtidig være at nedlægge sig selv. Dermed bliver det mere end svært for ulven at få sin egen ikke-voldelige dagsorden igennem.

El Lobo kommer desværre ikke i danske biografer. Surt – for det var fem klare bøtter popcorn værd. Slå til når den kommer på dvd.