ciao milano

Selv om nedenstående skilt påstår anderledes, var Milano bestemt ikke et rottested.Det var derimod dejligt at komme til et land, hvor forfædrene har forstået at placere sig således geografisk, at man rent faktisk har godt vejr om sommeren. Det kunne vi danere godt have lært lidt af, før vi valgte at kalde vores solmæssigt udfordrede stykke land for dansk.
Hell - hvor stormagterne tog en masse eksotiske ø-grupper, valgte vi at føje Grønland og Færøerne under vor krone. Når de gæve vikinger tog til Italien, var det blot for at hore og hærge. Noget, vi her i nyere tid har valgt destinationerne Spanien og Grækenland til i stedet.

Men Milano er dejlig, selv om jeg ikke synes, Milano er nær så fantastisk en storby som eksempelvis Madrid. Selv om Milano hører til den økonomisk mest udviklede del af Italien, kommer den slet ikke i nærheden af Madrids rigdom og klasse.
Og Milanos ellers meget berømte modekvarter synes ikke af meget i forhold til Paris' gyldne trekant. Milaneserne selv klæder sig da også mere bekvemt end flot.

Min Godfather-inspirerede opfattelse af, at samtlige italienske mænd var iklædt jakkesæt og fin hat holdt i al fald ikke stik, ligesom de italienske signorinas ikke ligefrem er guddommelige, mørke skønheder. Faktisk havde mange af de italienske piger farvet deres hår lyst, hvilket er synd og skam for en skandinav, der er til brunetter.

Men ret skal være ret, og Milano er heller ikke oppe i højeste gear i juli måned. Operaen og San Siro har først noget at byde på fra september, hvor byen for alvor vågner igen.
Det gode vejr, det har de dog, og pasta, pizza og lasagne til overflod.

Viva parmaskinke (i mangel af en særlig milanesisk skinke)!