books'n'blogs
Stafetten er grebet.You're stuck inside Fahrenheit 451. Which book do you want to be?
Nu er jeg ret dårlig til at lære udenad, så ret beset burde en pixi-bog eller andet af Michael Strunge gøre det.
Men siden spørgsmålet alligevel ikke bærer præg af et realistisk scenario vil jeg vælge at udfordre den del af min hjerne og så forestille mig, at jeg kan recitere hele Alice in Wonderland af Lewis Carroll. Det er nemlig et fantastisk univers, og bør bevares til at kunne underholde generationer fremover.
Have you ever had a crush on a fictional character?
Hm... Hvis vi ikke tæller diverse Bond-girls med, så tror jeg det ikke. Men eftersom jeg har læst en del af Ian Flemmings bøger kan jeg vel godt tillade mig at nævne Pussy Galore og Honey Ryder.
Om filmenes fortolkning af disse babes spiller ind, skal jeg lade være usagt.
The last book you bought is?
Michael Jeppesens lune og skæve Før ørerne falder af – sandheden om valgkampen 2005.
Journalisterne i sidste valgkamp får verbale tæsk, mens Jeppesen erklærer sin kærlighed til Mogens Lykketoft (delvist i rollen som faderfigur) og til Holger K. Nielsens meget røde læber.
Flere af hovedpersonerne er som bekendt blevet til bipersoner ude i den virkelige verden allerede før bogens udgivelse, men det er stadig glimrende læsning, der på sin egen - ikke særligt politiske - måde giver stof til eftertanke.
What are you currently reading?
Michael Marshall Smith – Only forward. Jeg har læst den sideløbende med flere andre bøger, og er derfor aldrig rigtig blevet færdig med den. Nu er det maksimale antal af genlån nået, og den SKAL afleveres på biblioteket. Så det er sidste chance for at sluge den spøjse science fiction-historie.
Bogen beskriver et samfund skarpt opdelt i lukkede områder. Hvert kvarter har sine helt egne særlige karakteristika.Her finder man Colour, hvor gaderne skifter farve og mønster efter tidspunktet og de mennesker, der færdes på gaden. Og så er der Red, kvarteret, der får universet i Sin City til at fremstå helt sympatisk og børnevenligt.
Anne Sofie Kragh – Fogh – historien om en statsminister. Ja, ja. Har man læst om Lykketoft, må man også læse om Fogh. Og Anne Sofie Kragh har sin research i orden på vor statsminister, der lever sit liv som var det en stor drejebog.
Five books you would take to a deserted island
Books som i bøger eller værker? Enten satser jeg på at finde en meget tyk paperback – eller også ville jeg på sekundet vælge mit 16-binds værk med alle historierne fra Tusind og Een Nats Eventyr. Der er sikkert et par stykker, jeg ikke fik læst i første gennemlæsning.
Sinbad Søfareren bliver jeg i al fald aldrig træt af at læse om, og så vil han forstå min situation efter at have befundet sig på en øde ø flere gange. – Åh Allah, har du forladt mig?
Bret Easton Ellis – American Psycho. Så glemmer jeg ikke, at der findes mode, mtv, og uzi’er i den frie, vestlige verden.
Albert Camus – Sisyfos-Myten. Det er bedst at være bitter sammen med andre.
Felipe Fernández-Armesto – Årtusindet. De seneste tusind års historie. Jamen, det er da aldrig for sent at læse lidt op.
Og endelig ville lidt kvalificeret faglitteratur om, hvordan man bygger tømmerflåder, producerer nødblus og tilbereder kokosnødder på 1001 måder heller ikke skade.
Who are you going to pass this stick to (3 persons) and why?
Why? Fordi du beder mig om det, dumme kædebrev.
Mettiske Strøtanker
Ulollola og
Thor (Norwegian writers don’t count. I mean - I didn’t mention H.C. Andersen, did I?)



<< Home