bloddrama

Jeg lægger mig på briksen. Kvinden i hvidt låser min arm fast mellem sine ben, fordi jeg så "ikke kan stikke af undervejs", som hun forklarer mig det med en kenders mine.
Hun svupper en plastiksnor rundt om min arm og finder nålen frem. Prikket mærker jeg næsten ikke, men så udbryder hun irriteret: "Argh - nu ruller den".
"Nej, det lykkedes. Ja, det sker nogen gange, at åren lige ruller, når man skal have nålen helt ind. De driller, gør de". Og endelig begynder hun at tappe blod.

Er det omvendt psykologi? Det prellede i al fald af på mig.