thumbs down

Jeg faldt over en lidt ældre artikel på berlingske.dk, som jeg fik helt ondt i tommelfingeren af at læse.
Nutidens unge er åbenbart gået sms-amok. De værste sms-addicts afsender op til 4.000 sms’er om måneden. Wauw.

Prøv at regne lidt på det. Lad os opfinde en fiktiv addict. Lise. Lise er 16 år. Det er sådan midt imellem 8 og 25 år, som ifølge artiklen skulle være storforbruger-årgangene.

• På en måned er der typisk 30 dage. Omregnet til timer er det 720 timer per måned til at afsende de 4000 sms'er.

• Normalt sover en gennemsnitlig teenager som Lise otte timer i døgnet. Ergo 240 timer uden sms’er.

• Lise går i skole cirka 32 skoletimer om ugen. Vi går her ud fra, at lærerne har øjnene og respekten med sig, og at Lises tommelfinger, ligesom når hun sover, må hvile her. En skoletime varer 45 min. På en måned uden feriedage er det 120 timer om måneden uden sms.

• Dertil er der tidspunkter, hvor det må være meget svært at sende sms’er. Det være sig, når man er i bad, tager tøj på, spiser (med begge hænder), spiller bold eller badminton og skriver mails på nettet. Lad os være beskedne og trække to timer fra i døgnet, hvor Lise bare ikke kan sms’e. Vi lader forældrene betale mobilregningen og kalkulerer ikke med fritidsarbejde.

De 4.000 sms’er skal dermed sendes i de 300 timer om måneden, hvor man ikke sover, er i skole, eller spiser mad og bader. Det giver 13,33 sms’er i timen – eller omregnet: Lise skal sende en sms hver femte minut i al resterende fritid - alle ugens 30 dage! Hvordan kan man overhovedet nå at opleve noget, når man skal smide en besked af sted hver femte minut? Og hvad kan man skrive om, hvis man ikke oplever noget?

Vi må få en generation med meget skadede tommelfingre. Thumbs down generationen?