soap dok

Spørger du ti tv-journalister, hvad de helst vil arbejde med, vil halvdelen svare ”dokumentar”. Det siger min egen imperalistiske, ikke-dokumenterede undersøgelse i al fald.
At lave dokumentar er noget særligt, men med antallet af (seriøse) danske tv-kanaler in mente, er det ikke fordi, der er mange journalister, der får mulighed for at udfolde sig indenfor denne genre.

Dokumentarer er lange og oftest dyre at producere. De skal gerne sætte dagsordenen, og der skal enten vises noget nyt og afslørende, eller også skal man grave mange lag dybere i det emne, man tager op. Derfor er det normalt fedt at se dokumentar. Og derfor gjorde det decideret ondt i øjnene at se denne dokumentar i går.

I femogfyrre frygtelige minutter blev seeren vidne til almindeligheder serveret på stribe. ”Priser på boliger er steget meget de seneste år”, ”afdragsfrie lån/pauselån kan være farlige”, ”det er øv at være førstegangskøber”.

Summary for de, der ikke så med: Man følger forskellige unge par, der skal købe boliger i Københavnsområdet. De er alle rimeligt velstillede og har lejligheder i forvejen. Nu vil de have noget større, men ønsker ikke at sidde for hårdt i det, selv om de gerne vil sikre sig en af de mere lukrative adresser i Danmark. Alle er de lidt sure, når de får fremvist lejligheder af ejendomsmæglerne. For pænt ser det da ud – men behøver det at være så dyrt?

Man møder også et ældre ægtepar, der skal sælge deres hus, og som er overraskede over, hvor meget det er værd i dag.
Derudover er de ikke særligt ophidsende tv-billeder krydret med ejendomsmæglere, der fortæller, at det er sælgers marked, og enkelte kloge hoveder (eksperter), der som sædvanligt mener, at det er farligt at sætte sig for hårdt i det, når man køber hus.

Der var selvfølgelig ingen at drage til ansvar for, at ”et almindeligt hus” i ”dagens Danmark” (en rigtig lækker floskel) nu koster 2,5 mio. kr. Jo, ”politikerne” kunne hænges ud, men man hørte ingen politikere udtale sig i programmet.
I stedet brummede man bare lidt over, at Bendt Bendtsen sikkert også boede godt, og derfor måske endda kunne drage fordel af stigende boligpriser - selv om det udsagn prompte blev slået hen med, at sådan tænkte ”politikerne” dog nok ikke. Hvorfor så bruge tid i programmet på så grov en anklage?

Mit eget bud er, at man simpelthen blev nødt til at tage alle udsagn med, da dokumentaren reelt ikke fortalte mere, end de historier med samme emne af et minut og tyves længde, som kan ses hver anden aften i nyhederne på enten DR eller TV2 selv. Den eneste forskel var her, at man her fulgte FLERE førstegangskøbere - og at man havde krydret det tredive gange for lange program med spændingsopbyggende musik. Det sidste var en absolut nødvendighed – for så var der i det mindste noget, der havde suspense.

Om igen, TV2-dok.