kongehuset i frøperspektiv

Nejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnejnej!

OK. Kronprinsen har fået og halvhjertet kysset sin frø. Lillebroderen har allerede smidt sin frø tilbage i andedammen. Ham dér som er prinsefar, men som er sur over ikke at være overprins mere, han har vist endda endelig forliget sig med at humpe bagest. Med andre ord – selv om alle landets nyhedsredaktioner gerne reserverer halvdelen af spaltepladsen og hele sendefladen til enhver kongelig begivenhed, synes det ikke rigtigt som om, der er mere at skrive om. Ja, Niels Helveg Petersen dristede sig vist ligefrem til at antyde, at de mange kongelige tafler var lidt spild af tid.

Men nu er der en ny slørhale på vej. Sådan en af den slags der vokser op og med tiden bliver Danmarks kommende tudsekonge eller salamanderdronning. Alene det, at det kommende kronprinsebarn kan være af det ene eller andet køn vil nok fylde en halvtreds avisforsider de næste mange frygtelige måneder.

Jeg har som sådan ikke det store mod kongehuset. Selvfølgelig er det en anelse patetisk, at vi stadig leger, vi har et monarki, når vi godt ved, at det i virkeligheden er Færøerne, der demokratisk bestemmer, hvad vores statsminister hedder. Det kan da også undre mig, at vi gladelig smider millioner af skattekroner efter vor problemfyldte kransekagefamilie, når vi normalt får mere end almindelig ondt i røven, hvis regeringen en sjælden gang tillader sig at bruge penge på at huse en arabisk familie på flugt fra tortur og henrettelse.

Med købmandsfornuft prøver jeg at bilde mig selv ind, at de mange millioner skattekroner til kongehuset nok tjener sig selv ind i omtale og gennem promovering af danske virksomheder i Kina og lignende sympatiske handelsnationer. På den konto mangler jeg faktisk at se lidt merchandise. Staten kunne godt tjene lidt penge på kopi-kongekroner og Frederik-kludedukker. Men lad det ligge til en anden harm post.

Hvad jeg har noget imod er, at medierne hamrende ukritisk dækker stort og småt i kongehuset. Hvis medierne så i det mindste kritisk debatterede, om kongefamilien opfylder deres royale pligter, eller satte fokus på områder, der trænger til at blive strammet op og ændret på. Men det er ikke det, den ellers trofaste vagthund kigger på. I stedet observerer den blot, og følger nøje med i alt hvad der sker – med en detailviden - om hatte og slør og fjerne familiemedlemmer - det ville klæde os journalister bedre at have i andre måske mere samfundsmæssigt væsentlige sammenhænge.

Jeg er med på, at kongehuset handler om følelser og traditioner. Som Egon i Olsen Banden-filmene kan vi godt lide, at der hersker orden. At tingene er som de altid har været. For ellers går det galt, som når Egon Olsen kigger i vinterkøreplanen for statsbanerne i stedet for i den nye sommerkøreplan.

Vi vil ikke se sandheden i øjnene. Men toget er for længst kørt fra kongefamilien. Selv vores dronning, der bestemt ikke er dum, har svært ved at redefinere sin rolle i et embede, som ikke har noget som helst magt tilbage. Ja, som de eneste danskere har kongehuset end ikke stemmemagt eller ret til offentligt at ytre en politisk mening.

Derfor er der for medierne kun tilbage at dække, hvorvidt vores prinser og prinsesser er sympatiske, tager sig godt ud, og går rigtigt. Om de smiler sødt og kysser blødt. Kører lidt for stærkt, eller ryger lidt for meget.

Og nåh ja – om vores kommende konge eller dronning skal hedde Ingolf, Gandalf, Gerda eller Froggy.

Kvark!

UPDATE: I rest my case. Gokgok!
UPDATE2: kvinder og sport...og kongehus. Ikke en god kombi. I al fald er der åbenbart flere, der tror på, det bliver en dreng, når oddset er højere...eller noget.