forår og fodbold
I denne uge stråler tv-metrologerne om kap med solen, mens de nævner tal som ”19” og ”20”. Og lige pludselig er det jo næsten udholdeligt at se de alenlange vejrudsigter, der i ulideligt repetitionsrate kører på samtlige danske public service-kanalers hovedkanaler. Selv MTV viser de mest populære musikvideoer færre gange.
Men for nu er det i orden, for der er som sagt dømt forår - og det har fodboldholdene Brøndby og FCK mærket, hvor alt er ved det gamle.
I superligaens tre første forårskampe er det lykkedes Brøndby at skrabe siger og skriver to point sammen, mens FCK har taget et ægte løvespring på ni point. Hvor de blege gulblå har scoret et enkelt mål i foråret, har de strålende hvidblusede scoret ti. Nuff said!
Denne uge byder på hele to opgør mellem disse to danske fodboldgiganter (med giganter menes kun en anelse dårligere end hold fra Norge og Sverige).
Normalt plejer jeg altid at befinde mig på tribunerne til disse brag. Eller det vil sige til bragene i Parken. Der er jo ingen grund til aktivt at opsøge en depression ved at bevæge sig ud i de omgivelser ”Danmarks Stolthed” spiller i.
Men i år vil jeg fejre foråret og forhåbentlig endnu et spring mod mesterskabet ved at se kampen på tv. Det er nemlig så uheldigt, at mit andet yndlingshold, Real Madrid, et kvarter før opgøret mellem FCK og Brøndby er forbi, løber på banen mod Barcelona. Se det er, hvad man som tilskuer kalder et luksusproblem.
På søndag vil jeg derfor hylde forhåbentlig FCK og Real Madrid – og i al fald fjernbetjeningen. Foråret er kommet - indenfor. Det er i orden at smile, Jarnvig!

<< Home