bag lås og slå

Når et stille øjeblik bliver afbrudt af, at man hører en nøgle pusle ved låsen til ens hoveddør, og man ved, at man er den eneste, der har en nøgle til den hoveddør, og at man selv sidder i stuen og ikke står ude på opgangen og roder efter nøgler, og man så hører, at personen – eller personerne – ude på gangen, bliver irriterede, og begynder at flå i dørhåndtaget, og at man går ud, og åbner op, og ser to grumme tyveknægte, som har klædt sig ud som et ægtepar, der ser ud som om, de er dumpet ned fra Hellerup af, og som på dagens tyve/stjæle/plyndre/røvertogt har taget deres barn med, som ikke forstår, at det ikke er her, nøglen passer til, og at røverpakket undskylder med at være gået forkert, selv om man tydelig kan se, at de gik efter at komme ind i min lejlighed for at stjæle mit dyre toiletpapir, mit 60 kg tunge tv, og min Badger Golden Champion-øl i køleskabet, er det så lige dér i det øjeblik, i mødet med folk, der vil en ondt, at man tænker, man nok bør beskytte bolig og øl og tilbringe lørdag aften hjemme, forskanset fra omverdenen måske med en enkelt anden sjæl, der forstår en, og som man kan dele en fantastisk god film med, nu hvor tv og dvd-afspiller ikke blev stjålet af onde Hellerup-lookalike-tyve?
Jo, det er det.
God weekend - og husk at låse hoveddøren.