rapport fra bunkeren
Den var oscarnomineret, og er til dags dato set af over seks millioner tyskere.
I dag har filmen: "Der Untergang" premiere i Danmark. Men jeg kommer ikke til at se filmen om Hitlers sidste dage i bunkeren i denne uge. I stedet udlever jeg scenariet.
Jeg er omringet af deadline, mens papirer, noter og bøger tæppebomber mig fra oven. I et sidste desperat forsøg har jeg søgt ly bag tykke betonmure.
Med andre ord: Min stue har transmogriferet sig om til en førerbunker. Det er her, mit liv foregår. Det er her, jeg samler alle trådene til det, de på skolen kalder hovedopgaven, men som rettere burde hedde hadeopgaven.
OK – der har da været lyspunkter undervejs. Det er vel også nærmest den der: ”baggrundsrapport”, jeg ikke bryder mig særligt om at lave. En opgave kan da godt komme uden baggrund. Den kan skam sagtens hvile i sig selv. Hvorfor skal man partout analysere og forklare alt? Hvad blev der af kæft-trit-og-retning og kadaverdisciplin? Hvem glemte de vise ord: ”Hvad fatter gør, er altid det rigtige”?
Når jeg siger, at jeg skriver den her hovedopgave, fordi der er behov for den, så er det fordi, der er behov for den. Basta. Var der ellers noget, I ville vide?
Og mens jeg skriver disse ord, rykker deadline stadig nærmere. Min undergang er sat til mandag nul-seks- hundrede. Der forlader jeg min egen bunker for at begive mig mod Bunkeren i Århus med den færdige opgave under armen.
Befrielsen venter.
I dag har filmen: "Der Untergang" premiere i Danmark. Men jeg kommer ikke til at se filmen om Hitlers sidste dage i bunkeren i denne uge. I stedet udlever jeg scenariet.
Jeg er omringet af deadline, mens papirer, noter og bøger tæppebomber mig fra oven. I et sidste desperat forsøg har jeg søgt ly bag tykke betonmure.
Med andre ord: Min stue har transmogriferet sig om til en førerbunker. Det er her, mit liv foregår. Det er her, jeg samler alle trådene til det, de på skolen kalder hovedopgaven, men som rettere burde hedde hadeopgaven.
OK – der har da været lyspunkter undervejs. Det er vel også nærmest den der: ”baggrundsrapport”, jeg ikke bryder mig særligt om at lave. En opgave kan da godt komme uden baggrund. Den kan skam sagtens hvile i sig selv. Hvorfor skal man partout analysere og forklare alt? Hvad blev der af kæft-trit-og-retning og kadaverdisciplin? Hvem glemte de vise ord: ”Hvad fatter gør, er altid det rigtige”?
Når jeg siger, at jeg skriver den her hovedopgave, fordi der er behov for den, så er det fordi, der er behov for den. Basta. Var der ellers noget, I ville vide?
Og mens jeg skriver disse ord, rykker deadline stadig nærmere. Min undergang er sat til mandag nul-seks- hundrede. Der forlader jeg min egen bunker for at begive mig mod Bunkeren i Århus med den færdige opgave under armen.
Befrielsen venter.
<< Home