påske
Kylle-rylle, påskeæg og påskeharer. Mere kan jeg ikke rigtigt komme på med påske. Påske er bare ikke nær så hypet som jul. Selvfølgelig kan jeg godt se, at der er en vis logik i ikke at fejre påsken i samme grad. Jeg mener - det er trods alt helligdage, der er opstået, fordi en fyr er opsteget for så'n knap og nap 2000 år siden, hvor vi i julen fejrer den samme fine fyrs fødselsdag.
Jeg kan derfor godt se, at reklamefolkene ikke har så meget at arbejde med, når de skal promovere påsken. Faste, lidelse, død, opstandelse. Det er en svær pakke at sælge uden at komme til at lyde som jinglen til en hospice-reklame. Jul derimod er fødsel, gaver fra vise mænd - tilsat en julemand fra McDonalds, lidt nisser, rensdyr, sne og børnesmil.
De kække reklamefolk har prøvet. Fastelavn er påskens pendant til julens gaveræs. Men hvor julens budskab er at glæde hinanden, går fastelavn ud på, at man får tæsk, hvis man ikke giver. Og ligesom rudekuverterne fra Told og Skat, er det nok ikke lige noget, man ser frem til.
Men en ting er skikke og traditioner. Noget andet er branding – genkendelighed. Juleaften falder d. 24. december. Du kan ikke finde et barn i den vestlige verden (på nær i Holland – de originaler), der ikke vil kunne oplyse den dato med knivskarp præcision, lige meget hvornår på døgnet, de bliver spurgt.
Datoen for påsken derimod skal findes ved at kigge på koncilet i Nikæa 325, og derefter studere månen og selvfølgelig have slået op i en ordbog for at finde ud af, hvad et "forårsjævndøgn" er. Med andre ord – ingen mennesker ud over producenterne af Mayland-kalendere ved, hvornår påsken falder. Den kan afvige med op til en måned.
Som forbruger synes jeg selvfølgelig, det er for dårligt. Påsken bør have mærkater og genkendelighed. Den bør have en stærk personlighed a la julemanden som talsmand, og så bør butikkerne i øvrigt ikke have lukket, så man er nødsaget til at dykke i fryseren for at finde mad til den interimistiske i-sidste-sekund-påskefrokost. Nåh!
Jeg kan derfor godt se, at reklamefolkene ikke har så meget at arbejde med, når de skal promovere påsken. Faste, lidelse, død, opstandelse. Det er en svær pakke at sælge uden at komme til at lyde som jinglen til en hospice-reklame. Jul derimod er fødsel, gaver fra vise mænd - tilsat en julemand fra McDonalds, lidt nisser, rensdyr, sne og børnesmil.
De kække reklamefolk har prøvet. Fastelavn er påskens pendant til julens gaveræs. Men hvor julens budskab er at glæde hinanden, går fastelavn ud på, at man får tæsk, hvis man ikke giver. Og ligesom rudekuverterne fra Told og Skat, er det nok ikke lige noget, man ser frem til.
Men en ting er skikke og traditioner. Noget andet er branding – genkendelighed. Juleaften falder d. 24. december. Du kan ikke finde et barn i den vestlige verden (på nær i Holland – de originaler), der ikke vil kunne oplyse den dato med knivskarp præcision, lige meget hvornår på døgnet, de bliver spurgt.
Datoen for påsken derimod skal findes ved at kigge på koncilet i Nikæa 325, og derefter studere månen og selvfølgelig have slået op i en ordbog for at finde ud af, hvad et "forårsjævndøgn" er. Med andre ord – ingen mennesker ud over producenterne af Mayland-kalendere ved, hvornår påsken falder. Den kan afvige med op til en måned.
Som forbruger synes jeg selvfølgelig, det er for dårligt. Påsken bør have mærkater og genkendelighed. Den bør have en stærk personlighed a la julemanden som talsmand, og så bør butikkerne i øvrigt ikke have lukket, så man er nødsaget til at dykke i fryseren for at finde mad til den interimistiske i-sidste-sekund-påskefrokost. Nåh!
<< Home