nordkraft
Læst bogen – set filmen – drukket mig fuld i Jomfru Ane Gade - og ingen af delene imponerede voldsomt. Når jeg nu ikke selv skyder mig i armene, og nøjes med at spise mine bønner frem for at ryge dem, ville det være fedt sådan rigtig at komme ind under huden på de, der gør det. At føle trippet og mærke nedturen. Men bogen flader ud og filmen er for pæn. Det bliver aldrig rigtig farligt, og hovedpersonerne virker nærmest velovervejede, hvilket i al fald ikke matcher prototypen på en vesterbro-junkie. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de er mere tænksomme i Aalborg, men det var ikke mit umiddelbare indtryk i Gaden.
Nej, så glæder jeg mig meget mere til NatFilm Festival. Både de kendte, de nye navne, måske de provokerende, og i al fald de spanske – skyllet ned med en cocktail.
Jeg gad nu godt få fingrene i et af de der fancy festivalprogrammer, så man ikke er nødsaget til at klikke rundt på nettet (for hvem gider det?). Men indtil nu har jeg kun fundet underlige gratis magasiner, musikblade, og ...ok...et enkelt filmblad - men uden oversigt. Typisk. Det er ikke let at være free-rider.



<< Home