mmmetro
Der er tests enhver heteroseksuel mand frygter at tage. Som denne metroseksuel-test: Straight or gay? Hellere sætte krydset forkert til et folketingsvalg end i sådan en test.
Engang var bøsser noget, man gik på jagt med, som en tidligere landstræner udtalte (den kære Richard Møller er i øvrigt også citeret for at sige: "det er bedre, piger beskæftiger sig med sport, end at de hænger på gadehjørnerne"...).
I dag er bøsser nogen, der invaderer heteroseksuelle fyres hjem for at fortælle, hvor uhjælpelige mænd med hang til kvinder er. En heteromand har ikke styr på noget som helst. Look, mad, indretning. Av! Hårde slag fra fyre med løse håndled.
Modreaktionen stod den umiddelbart ret bøssede journalist Mark Simpson for. Han opfandt den mmetroseksuelle mand. Manden, der rent faktisk kan finde ud af at klæde sig og som dufter godt (den mmmetroseksuelles modsætning er senere døbt retroseksuel - manden, der end ikke bruger hårgele, og hvor al den slags gejl rager ham).
Jeg bruger hårgele. Eller nærmere betegnet en styling voks, som er uparfumeret, og som ikke lukker hovedbunden til. Hmmm... Min eau de toilette-samling har udvidet sig betragtelig, siden jeg som teenager følte mig sej, bare jeg havde en Hugo Boss roll on. Jeg har skrubbecremer, en bred garderobe og går op i, hvordan jeg fylder tøjet ud. Mmmmetroseksuel?
Ikke rigtig. Jeg hader at købe sko, mit hjem kunne godt bruge en indretningsarkitekt, og jeg har endnu aldrig fået en manicure eller ansigtsbehandling.
Egentlig forstår jeg det ikke. At opfinde begrebet om mmmmmetroseksualitet lugter langt væk af billig deodorant. Det er gammel Axe på nye dåser. I 80erne var fyre om muligt endnu mere feminine. Popidoler og punkere kunne gå med make-up. Og Bret Easton Ellis' parodi på de groteske 80'ere, American Psycho, er en lang narcissistisk fortælling om en mand, der går mere op i udseende og appearance end George Michael (selv om Patrick Bateman bruger mere tid på (at slå) kvinder (ihjel) end den bøssede halvdel af Wham!).
Oh well...Når mine skægstubbe bliver fjerdedags, er det åbenbart blot fordi, jeg er doven. Testen viser, at jeg er "a happy and well adjusted hetero man". Not too straight and not too gay. Hvad det så end betyder.
Engang var bøsser noget, man gik på jagt med, som en tidligere landstræner udtalte (den kære Richard Møller er i øvrigt også citeret for at sige: "det er bedre, piger beskæftiger sig med sport, end at de hænger på gadehjørnerne"...).
I dag er bøsser nogen, der invaderer heteroseksuelle fyres hjem for at fortælle, hvor uhjælpelige mænd med hang til kvinder er. En heteromand har ikke styr på noget som helst. Look, mad, indretning. Av! Hårde slag fra fyre med løse håndled.
Modreaktionen stod den umiddelbart ret bøssede journalist Mark Simpson for. Han opfandt den mmetroseksuelle mand. Manden, der rent faktisk kan finde ud af at klæde sig og som dufter godt (den mmmetroseksuelles modsætning er senere døbt retroseksuel - manden, der end ikke bruger hårgele, og hvor al den slags gejl rager ham).
Jeg bruger hårgele. Eller nærmere betegnet en styling voks, som er uparfumeret, og som ikke lukker hovedbunden til. Hmmm... Min eau de toilette-samling har udvidet sig betragtelig, siden jeg som teenager følte mig sej, bare jeg havde en Hugo Boss roll on. Jeg har skrubbecremer, en bred garderobe og går op i, hvordan jeg fylder tøjet ud. Mmmmetroseksuel?
Ikke rigtig. Jeg hader at købe sko, mit hjem kunne godt bruge en indretningsarkitekt, og jeg har endnu aldrig fået en manicure eller ansigtsbehandling.
Egentlig forstår jeg det ikke. At opfinde begrebet om mmmmmetroseksualitet lugter langt væk af billig deodorant. Det er gammel Axe på nye dåser. I 80erne var fyre om muligt endnu mere feminine. Popidoler og punkere kunne gå med make-up. Og Bret Easton Ellis' parodi på de groteske 80'ere, American Psycho, er en lang narcissistisk fortælling om en mand, der går mere op i udseende og appearance end George Michael (selv om Patrick Bateman bruger mere tid på (at slå) kvinder (ihjel) end den bøssede halvdel af Wham!).
Oh well...Når mine skægstubbe bliver fjerdedags, er det åbenbart blot fordi, jeg er doven. Testen viser, at jeg er "a happy and well adjusted hetero man". Not too straight and not too gay. Hvad det så end betyder.
<< Home