et Danmark i dur og mol
I dag stemmer vi. Det betyder, at vi lever i et demokrati - påstår politikerne. Den udlægning giver jeg ikke fem flade ører for - heller ikke selv om det ikke er en gængs mønt mere. Vi lever i et diktatur, som selv Saddam Hussein vender sig i sin fængselshule i afsky overfor. Og hverken Mogens Lykke eller Anders Gedeskæg vil ændre på forholdene, for de kan nemlig lide det, kan de. De er A-mennesker, der elsker at stå tidligt op. Begge vil de regere landet på bondemaner og med arbejdervaner. Så drop håbet. Vi lever i et vaskeægte A-diktatur - styret og dikteret af A-mennesker, der synes, at dagen partout starter klokken seks eller det, der er mere perverst.
Er man B-menneske, er man stemplet. Kan man lide at stå "sent" op, er man en doven hund, selv om man formentlig også går noget senere i seng. Til tider tror jeg, A'erne er lidt misundelige, for særligt familiemedlemmer siger ting som: "Ja, der er nogen, der kan" med slet skjult misundelse i stemmen, når jeg en sjælden gang har haft mulighed for at sove længere end til klokken syv. OK - p.t. skriver jeg opgave og er min egen lille - ret storsindede - døgndiktator. Men selv mit døgnmønster er stille og roligt ved at blive presset ned i den af samfundet dikterede norm. Inden længe er jeg klar til at springe ud som familiefar, der råber af sine unger, når de stadig sover klokken halv syv, og som synes, det er for galt, hvis børnene en dag først møder kl. 10 i skole. Så er halvdelen af dagen jo allerede gået.
Denne "normalisering" stammer tilbage fra dengang, hvor man arbejdede fra det blev lyst til det blev mørkt. Siden har mennesket opfundet lækkert, elektrisk lys. Men den udvikling har vores stændersamfund aldrig taget til sig. Og vrangforestillingen af hvordan døgnet bør opdeles, har skabt utrolig meget...politikerord på vej...ressourcespild.
Når børnene går hjem fra skole, står klasseværelserne tomme til næste dag. Det eneste personale, man kan møde på offentlige kontorer udenfor 8-16 er rengøringsfolket, der sporadisk er på besøg. Virksomhedslokaler står ubenyttede hen, uudlånte bøger er låst inde på bibliotekerne - og sådan kan jeg blive ved.
Fratrukket enkelte steder i industrien og kæden med det misvisende men politisk korrekte navn, "7Eleven", ligger Danmark øde hen efter klokken 16 - i bedste fald klokken 20. Herefter er det umuligt at handle ind i Netto eller Føtex, og ønsker man kundeservice hos sit teleselskab eller hos vandværket, må man pænt vente. Danmark er lukket for service og varmt vand. Der er simpelthen dømt: "Bare ærgerligt, Sonny-boy" over hele landet.
Men hvor svært kan det være at dele arbejdsdagen op i flere bidder? Altså simpelthen skabe et A-hold og et B-hold. Politisk korrekte ord-ekvilibrister kan sikkert finde på mindre diskriminerende ord. Lige nu maler jeg med den brede pensel.
Løsningen er enkel: Når Lille Ole går hjem fra skole, passerer han på vejen Oda, der er på vej i skole for at overtage det tomme, varme skolesæde. Lærer Bente skifter med lærer Bent og således løser vi ALLE problemer med, at der er for mange elever i klasserne, vi fjerner manglen på vuggestuepladser og køerne før lukketid i Netto. Vi udstyrer Danmark med en 24-7-puls, og får så mange folk i arbejde, at selv Haarder vil tigge de indvandrere, der stadig er her, om ikke at tage hjem.
Vi skaber et rotationssamfund. En karrusel af glade mennesker, der står op, så det passer med deres indre biologiske ur. Når A-folket møder på arbejde, kan de selvtilfredse sige: "Hvor var solopgangen smuk", mens B-folket siger: "TV-shop var godt nok kedelig i nat"...OK - der er flere ting, der lige skal rettes til, før planen er helt perfekt - men se visionen. Nyd duften af et øjebliks følelse af forståelse og frihed, inden du går ned og udfører din demokratiske pligt. Inden valgstederne lukker - i dette diktatur.
Er man B-menneske, er man stemplet. Kan man lide at stå "sent" op, er man en doven hund, selv om man formentlig også går noget senere i seng. Til tider tror jeg, A'erne er lidt misundelige, for særligt familiemedlemmer siger ting som: "Ja, der er nogen, der kan" med slet skjult misundelse i stemmen, når jeg en sjælden gang har haft mulighed for at sove længere end til klokken syv. OK - p.t. skriver jeg opgave og er min egen lille - ret storsindede - døgndiktator. Men selv mit døgnmønster er stille og roligt ved at blive presset ned i den af samfundet dikterede norm. Inden længe er jeg klar til at springe ud som familiefar, der råber af sine unger, når de stadig sover klokken halv syv, og som synes, det er for galt, hvis børnene en dag først møder kl. 10 i skole. Så er halvdelen af dagen jo allerede gået.
Denne "normalisering" stammer tilbage fra dengang, hvor man arbejdede fra det blev lyst til det blev mørkt. Siden har mennesket opfundet lækkert, elektrisk lys. Men den udvikling har vores stændersamfund aldrig taget til sig. Og vrangforestillingen af hvordan døgnet bør opdeles, har skabt utrolig meget...politikerord på vej...ressourcespild.
Når børnene går hjem fra skole, står klasseværelserne tomme til næste dag. Det eneste personale, man kan møde på offentlige kontorer udenfor 8-16 er rengøringsfolket, der sporadisk er på besøg. Virksomhedslokaler står ubenyttede hen, uudlånte bøger er låst inde på bibliotekerne - og sådan kan jeg blive ved.
Fratrukket enkelte steder i industrien og kæden med det misvisende men politisk korrekte navn, "7Eleven", ligger Danmark øde hen efter klokken 16 - i bedste fald klokken 20. Herefter er det umuligt at handle ind i Netto eller Føtex, og ønsker man kundeservice hos sit teleselskab eller hos vandværket, må man pænt vente. Danmark er lukket for service og varmt vand. Der er simpelthen dømt: "Bare ærgerligt, Sonny-boy" over hele landet.
Men hvor svært kan det være at dele arbejdsdagen op i flere bidder? Altså simpelthen skabe et A-hold og et B-hold. Politisk korrekte ord-ekvilibrister kan sikkert finde på mindre diskriminerende ord. Lige nu maler jeg med den brede pensel.
Løsningen er enkel: Når Lille Ole går hjem fra skole, passerer han på vejen Oda, der er på vej i skole for at overtage det tomme, varme skolesæde. Lærer Bente skifter med lærer Bent og således løser vi ALLE problemer med, at der er for mange elever i klasserne, vi fjerner manglen på vuggestuepladser og køerne før lukketid i Netto. Vi udstyrer Danmark med en 24-7-puls, og får så mange folk i arbejde, at selv Haarder vil tigge de indvandrere, der stadig er her, om ikke at tage hjem.
Vi skaber et rotationssamfund. En karrusel af glade mennesker, der står op, så det passer med deres indre biologiske ur. Når A-folket møder på arbejde, kan de selvtilfredse sige: "Hvor var solopgangen smuk", mens B-folket siger: "TV-shop var godt nok kedelig i nat"...OK - der er flere ting, der lige skal rettes til, før planen er helt perfekt - men se visionen. Nyd duften af et øjebliks følelse af forståelse og frihed, inden du går ned og udfører din demokratiske pligt. Inden valgstederne lukker - i dette diktatur.
<< Home