brev til mine medborgere
Kære medborgere,
Nogen gange er vi ikke for kloge. Vi handler irrationelt. Jeg er sikker på, at der ude i de mange små hjem stadig gemmer sig lommer af svensk gær fra dengang, der var storstrejke i Danmark. Denne særlige blanding af hysteri og smålighed rammer os fra tid til anden. Senest med dankortgebyret, som blev en endog meget varm politisk kartoffel. Nu har Bendtsen så lavet den til fritter: Bankerne betaler lidt, butikkerne betaler lidt og forbrugerne slipper.
Allerede på tirsdag kan danskerne med stor glæde flænse kortet igen uden at betale mere, end den plovmand deres fois gras, rødvin og cigaretter koster.
Men glæden er kort, som livet er langt. Butikkerne er vakse og hælder regningen tilbage i hovedet på kunderne i form af prisstigninger, og mon ikke bankerne finder et par gebyrer at regulere på, så milliardoverskuddene fortsat sikres?
Helt ærligt – det er ikke de 50 øre, der er problemet. Vi ville aldrig have opdaget det, hvis det var rødvinen, der var steget et par kroner. Det er kun fordi, vi kan se det. Det er kun fordi, at ekspedienten siger: ”Det bliver 199 kr.”, og vi så skal godkende 199 kr. og 50 ØRE(!) på terminalen. At de varer, vi køber, er fyldt med afgifter, gebyrer, tilskud til husleje, el, vand, varme, lønninger + det der, der hedder fortjeneste, det ser vi ikke, selv om vi godt ved det. Hvis vi bare tænker os en lille bitte smule om.
For at få lidt rav i gaden kunne det være fantastisk, hvis butikkerne blev pålagt at specificere ned til mindste detalje, hvorfor hver enkel vare koster, hvad den koster. Så ville samtlige ministre komme på overarbejde for at fjerne underlige gebyrer og ekstreme afgifter.
Sandheden er, at denne dankortgebyrsag kun har lært banker, butikker og politikere en ting, og det er, at det eneste, vi danskere accepterer, er når tingene er skjulte og uigennemskuelige.
Med andre ord kære medborgere – tag jer nu sammen!
Kærlig hilsen
En bekymret borger
Nogen gange er vi ikke for kloge. Vi handler irrationelt. Jeg er sikker på, at der ude i de mange små hjem stadig gemmer sig lommer af svensk gær fra dengang, der var storstrejke i Danmark. Denne særlige blanding af hysteri og smålighed rammer os fra tid til anden. Senest med dankortgebyret, som blev en endog meget varm politisk kartoffel. Nu har Bendtsen så lavet den til fritter: Bankerne betaler lidt, butikkerne betaler lidt og forbrugerne slipper.
Allerede på tirsdag kan danskerne med stor glæde flænse kortet igen uden at betale mere, end den plovmand deres fois gras, rødvin og cigaretter koster.
Men glæden er kort, som livet er langt. Butikkerne er vakse og hælder regningen tilbage i hovedet på kunderne i form af prisstigninger, og mon ikke bankerne finder et par gebyrer at regulere på, så milliardoverskuddene fortsat sikres?
Helt ærligt – det er ikke de 50 øre, der er problemet. Vi ville aldrig have opdaget det, hvis det var rødvinen, der var steget et par kroner. Det er kun fordi, vi kan se det. Det er kun fordi, at ekspedienten siger: ”Det bliver 199 kr.”, og vi så skal godkende 199 kr. og 50 ØRE(!) på terminalen. At de varer, vi køber, er fyldt med afgifter, gebyrer, tilskud til husleje, el, vand, varme, lønninger + det der, der hedder fortjeneste, det ser vi ikke, selv om vi godt ved det. Hvis vi bare tænker os en lille bitte smule om.
For at få lidt rav i gaden kunne det være fantastisk, hvis butikkerne blev pålagt at specificere ned til mindste detalje, hvorfor hver enkel vare koster, hvad den koster. Så ville samtlige ministre komme på overarbejde for at fjerne underlige gebyrer og ekstreme afgifter.
Sandheden er, at denne dankortgebyrsag kun har lært banker, butikker og politikere en ting, og det er, at det eneste, vi danskere accepterer, er når tingene er skjulte og uigennemskuelige.
Med andre ord kære medborgere – tag jer nu sammen!
Kærlig hilsen
En bekymret borger
<< Home