argh!
Jeg kan ikke leve med dem – men de er godt nok også svære at leve uden. Ledninger. Hvem opfandt disse grå eller sorte sataner, der på kryds og tværs snor sig gennem min lejlighed på jagt efter strøm?
Som snubletråde og øjebæ beskæmmer de min lejlighed. De flår det pæne udtryk og enkeltheden i mine installationer fra hinanden. Mit stereoanlæg alene bruger fire ledninger. Min bærbare computer har foruden strømstik tre lange usb-ledninger tilsluttet, som dvask hænger i ovale cirkler under mit kontorbord til frit skue fra resten af stuen. Fra computerens netport snørkler et sørgeligt gråt kabel sig hele vejen fra stuen gennem gangen ind til soveværelset og op i den ellers diskret placerede kabelboks. Trådløst netværk er eneste redning her – og det gerne i en meget nær fremtid.
I en stofsæk gemmer jeg alle de mange, mange ledninger, der ikke er i brug her og nu. De har rodet sig sammen til en kæmpe vindheks, hvis skrig jeg prøver at dæmpe ved at holde sækken indespærret i et skab.
Jeg elsker det enkle, det minimalistiske, det rene udtryk, men det er åbenbart umuligt at opnå i min lejlighed med mindre jeg vil leve som Amish-folket.
Kan en DTU-nørd ikke lige gå i Gollum-mode i sin kælder et par år og frembringe det trådløse strømnet?
På forhånd tak!

<< Home