another day at the office

Hovedopgave. Jeg står op til dig, og jeg går i seng med dig. Du er det meste af mit liv lige nu, hvilket både gør vores forhold intimt og ulideligt. Men af og til flirter jeg lidt til anden side. For pokker, frigide darling – man må godt samle appetit ude, bare man sover hjemme.
En af mine appetitvækkere er at se: ”The Office”. Har du ikke set den endnu, er du gået glip af noget utroligt skægt, meget britisk og til tider ekstremt pinligt. Se den – se den, bad han indtrængende som en sørgelig reklamefilm - særligt hvis du på et tidspunkt i din karriere har arbejdet på kontor.
Men nu vil jeg overlade ordet til David Brent. Jeg ved, han kan lide det:

“What is the single most important thing for a company? Is it the building? Is it the stock? Is it the turnover?
It’s the people, investment in people. My proudest moment here wasn’t when I increased profits by 17%, or cut expenditure without losing a single member of staff. No. It was a young Greek guy, first job in the country, hardly spoke a word of English, but he came to me and he went ‘Mr. Brent, will you be the Godfather to my child?’.
Didn’t happen in the end. We had to let him go, he was rubbish. He was rubbish!”