ikke mere geil
En epoke er måske så meget sagt, men noget ER slut. Den fancy spacy bar, der altid har stukket ud med sin placering i ingen- og allemandsland, lukker. Det er nu rart med brunchsteder/caféer/diskoteker, som ligger næsten ud foran ens hoveddør. Aber geil nicht mehr. Supergeil er sat til salg.
Hvornår og hvordan det lige skete, ved jeg ikke. Men onde tunger vil, at det kan blive en shawarmabar, der rykker ind i stedet. I så fald vil der ligge tre af den slags indenfor sådan cirka 25 meter. Og jeg tør slet ikke tænke på antallet, hvis man udvider radius til 100 meter.
Men kom man ind - fik man virkelig adgang til disse hellige gemakker, var det et aparte syn, der mødte en. Selve stueplanet ud mod Nørrebrogade var som oftest fuldstændigt mennesketomt. Selv den oplyste bar. Men nedenunder - i kælderen - levede et underligt folkefærd. Her var et mylder af meget, meget fulde mennesker stuvet sammen på et ufatteligt lille område.
De få gange jeg har fået adgang til dette Geil Galimatias, har folk i alle aldre sejlet rundt i så enorme ruse, at det fik Café Louise til at ligne et afholdssted. De geilede gæster havde mistet fornemmelsen for tid og rum og gled nu rundt mellem bar og borde som bløde gobler uden mål eller retning for dets færden i det hav, de var endt i.
Hvad personalet puttede i drinksne, fandt jeg aldrig ud af. Synet var - på trods af fascinationsmomentet - så skræmmende, at det ikke blev til andet end en enkelt øl, de få gange jeg forvildede mig derned i en sen nattetime.
Nu er slut. Det sidste gule "Geil? Supergeil" er rullet over stedets sølvskinnende indgangsparti. Jeg forventer det erstattet med "Warma? Shawarma" snarest muligt.
Mon man kan få sin shawarma som del af en brunch, hvis man spørger pænt?
Tak til et underligt tysk site for lån af billede.
Hvornår og hvordan det lige skete, ved jeg ikke. Men onde tunger vil, at det kan blive en shawarmabar, der rykker ind i stedet. I så fald vil der ligge tre af den slags indenfor sådan cirka 25 meter. Og jeg tør slet ikke tænke på antallet, hvis man udvider radius til 100 meter.
Men kom man ind - fik man virkelig adgang til disse hellige gemakker, var det et aparte syn, der mødte en. Selve stueplanet ud mod Nørrebrogade var som oftest fuldstændigt mennesketomt. Selv den oplyste bar. Men nedenunder - i kælderen - levede et underligt folkefærd. Her var et mylder af meget, meget fulde mennesker stuvet sammen på et ufatteligt lille område.
De få gange jeg har fået adgang til dette Geil Galimatias, har folk i alle aldre sejlet rundt i så enorme ruse, at det fik Café Louise til at ligne et afholdssted. De geilede gæster havde mistet fornemmelsen for tid og rum og gled nu rundt mellem bar og borde som bløde gobler uden mål eller retning for dets færden i det hav, de var endt i.
Hvad personalet puttede i drinksne, fandt jeg aldrig ud af. Synet var - på trods af fascinationsmomentet - så skræmmende, at det ikke blev til andet end en enkelt øl, de få gange jeg forvildede mig derned i en sen nattetime.
Nu er slut. Det sidste gule "Geil? Supergeil" er rullet over stedets sølvskinnende indgangsparti. Jeg forventer det erstattet med "Warma? Shawarma" snarest muligt.
Mon man kan få sin shawarma som del af en brunch, hvis man spørger pænt?
Tak til et underligt tysk site for lån af billede.
<< Home