SEMI-PERMANENT

100 ting

01. Min nye seng er det bedste, der indtil videre er hændt mig i 2005
02. men jeg er optimist og tror på, noget bedre dukker op.
03. Studiekortet udløber *meget* snart.
04. Har heller ikke rigtig følt mig som studerende længe.
05. Jeg kan slå avancerede klik med tungen.
06. Jeg ser Letterman så tit, jeg kan komme til det
07. og griner derfor ikke af Jay Leno.
08. Det bedste stand-up show der har været fremført, er Eddie Murphy med Raw
09. selv om hans Delirious kommer tæt på - men Raw hørte jeg, før jeg kunne forstå engelsk - og det var stadig morsomt.
10. Jeg har kørekort - men kun i USA. Det kostede 23,50 dollars.
11. Jeg har ikke nævnt noget væsentligt endnu, hvad siger det om mig?
12. Siden 2000 er jeg flyttet ti gange.
13. To af gangene var meget korte - den ene flytning varede en dag, den anden tre dage.
14. Min rekord på en dag blev sat, da jeg og min daværende kæreste prøvede at flytte sammen igen.
15. Det var en fejl!
16. I samme periode har jeg foruden ekskæresten haft 12-13 roommates
17. og det har faktisk fungeret fint på nær een.
18. Nu bor jeg *endelig* alene og planlægger ikke at flytte foreløbigt.
19. Engang var mit liv meget let og ukompliceret. Jeg stod op kl. 10, lå og nød livet, varmen og en god bog ved en lækker pool indtil kl. 14. Herefter påførte jeg mig det mest nødvendige tøj og tog på på arbejde. Kyssede min kæreste, der arbejdede samme sted, og arbejdede uden stress og med selvvalgte arbejdsopgaver indtil jeg havde fri kl. 23. Derefter tog jeg på café, på natrestaurant eller lignende.
20. Men så følte jeg, at jeg skulle have en uddannelse.
21. Ofte træffer jeg de største beslutninger hurtigst. Resten kan jeg tænke en del over.
22. Mine allerbedste venner i dag brød jeg mig ikke synderligt om til at starte med. Men nogen gange kan jeg føle, det er vigtigt at holde fast.
23. Engang ville jeg være universets hersker - nu er jeg bare glad, hvis jeg har nogenlunde kontrol over mit eget liv.
24. Jeg har ni enheder, der kan afspille musik. Min favorit er min iPod.
25. Og min musiksmag er flydende. Depeche Mode, Bowie og Pet Shop Boys vil dog altid have en helt særlig plads i mit hjerte.
26. Min bedste koncert nogensinde var med Depeche Mode i Club Danmark Hallen i Valby, den næstbedste Pet Shop Boys i Forum.
27. Det bedste skifte var da jeg skred fra matte Metallica på Roskilde for at høre Dave Gahans syretrip.
28. Det værste skifte var da jeg gik fra V.I.P-status på den varmeste Roskildefestival til næste års status som beboer i mudderbyen, hvor det eneste navn jeg virkelig ville høre, ikke dukkede op (you know who you are, Bowie!)
29. Ellers er jeg vild med film; særligt hvis Martin Scorsese, Coppola, Quentin Tarantino og lignende har siddet i instruktørsædet.
30. Danske film er i den grad ved at komme efter det. Christoffer Boe's "Reconstruction" er intet mindre end fantastisk! Og Per Fly for pokker da!
31. Litteraturen burde fylde mere end den har gjort de seneste år. Jeg har dog kickstartet 2005 med fire bøger - på en gang. Hvilket så kan blive lidt dumt i længden, tror jeg.
32. Min nye seng er perfekt at læse i. Den er japansk-inspireret, og lægger man bogen på sengestellets kant, så kan man ligge på maven og læse i en meget afslappet tilstand.
33. Engang hed yndlingsforfatterne Albert Camus, Bret Easton Ellis, Jan Sonnergaard, Willard Motley og Tom Kristensen.
34. Jeg skriver selv til skuffen.
35. Jeg synes altid, at det lyder så lækkert med gorgonzola på pizza - men det smager af h..... til.
36. Min yndlingspizza er med mozarella, parmaskinke og rucola-salat lavet i stenovn fra Leifs Pizzeria. Leifs Pizzeria er i øvrigt 100% italiensk...
37. Jeg åbner mig let halvt - den sidste halvdel tager tid.
38. Jeg tænder på kønne øjne, intelligens, sind og engagement.
39. Jeg har aldrig været kæreste med en blondine.
40. Ikke at jeg tror, der er en sammenhæng. Blondiner kan også have kønne øjne ;) (generelt skal man aldrig holde sig for god til en dårlig joke).
41. Mine sidste tre mere betydningsfulde forhold er alle stoppet i november/december.
42. Det er jeg lidt træt af
43. but "in my life I've...loved them all" (Sean Connerys fortolkning af "In My Life" på George Martins tribute-album)
4
4. Vinteren -særligt januar - er bare noget, der skal overleves. Det er sommeren, jeg lever for.
45. Jeg har aldrig været på skiferie.
46. Mine yndlingsferier er storbyferier
47. men vil også gerne snart se noget mere eksotisk.
48. Columbia, Missouri var ikke særlig eksotisk
49. og American Football fængede ikke rigtigt, selv om jeg gav det en chance.
50. Jeg holder med FC København og Real Madrid. Resten af verdens klubber og landshold er jeg ret ligeglad med.
51. Sorry Danmark.
52. Er meget selektiv med hensyn til sport. Ser eksempelvis stort set ikke OL. Fodbold og cykling er det eneste, der rigtigt gør det for mig.
53. Jeg forstår ikke, hvorfor der skal være fire VM'er og EM'er om året i både herre- og damehåndbold - og hvorfor TV2 viser det hele.
54. Jeg startede min karriere som floorball-spiller på et elitedivisionshold.
55. Det var en fejl(!!!), men jeg var ok i 2. division.
56. Ellers nyder jeg at cykle og svømme og spille lidt tennis, selv om jeg synes at glemme al teknik i hver vinterpause.
57. Jeg *har* spillet golf, men har ikke sat mine ben på en golfbane, siden jeg sagde: "hvis jeg ikke får den #¤"=#" bold i hul, sætter jeg aldrig mine ben her mere."
58. Nogen gange er jeg ret stædig.
59. Film skal ses i biografen - eller i en dyb sofa sammen med en sød pige.
60. Impulsiv er et plusord - spontanitet fører meget ofte noget godt med sig.
61. København er et dejlig sted at være impulsiv i
62. Skejby derimod var...en udfordring.
63. Jeg har aldrig røget en cigaret eller drukket en kop kaffe - alligevel tillader jeg mig at kalde mig selv journalist.
64. Til gengæld ryger jeg en cigar hvert nytår - hvorfor har jeg aldrig rigtig fundet ud af.
65. Eftersom jeg ikke ved, hvordan man inhalerer, har jeg aldrig røget hash
66. men i Amsterdam kan man få space cakes.
67. 0 huller - så vidt jeg ved. Har ikke lige fået besøgt tandlægen som studerende.
68. Jeg går ind for dødsstraf i helt særlige tilfælde som Peter Lundin.
69. Går i al fald ind for aktiv dødshjælp. Døden er for stort et tabuemne.
70. Egentlig går jeg også ind for fri narkotika - hvor ville det komme meget kriminalitet til livs. Men jeg har vist ikke helt gennemtænkt den idé.
71. Jeg har dog aldrig selv taget narkotika...
72. ...hvad jeg ved af. Men jeg opførte mig meget mærkværdigt efter en enkelt drink i Spanien. Meget!
73. Jeg saaaavner at læse - har holdt pause fra litteraturen, og nu ved jeg slet ikke, hvor jeg starter igen.
74. Hvis jeg ikke uddannede mig til journalist, ville jeg læse filosofi eller statskundskab.
75. Jura har jeg prøvet. Stor fejl!
76. Nogen gange retter jeg mine tankers sætningskonstruktioner.
77. Før holdt jeg Berlingske, nu holder jeg Politiken - men favoritten vil altid være Weekendavisen.
78. Jeg køber Ekstra Bladet en gang om året - når FCK vinder mesterskabet.
79. Stille og roligt er jeg ved at udvikle mig til morgenmenneske - det er lidt skræmmende.
80. Engang var jeg konstant morgensur - nu er jeg morgenunderlig. Stor forskel!
81. Når jeg er træt, kan jeg end ikke selv følge min egen tankegang.
82. Mine nytårsforsætter for 2005 er mange: jeg skal have et job, jeg skal i bedre form og jeg skal til at læse tykke bøger igen.
83. Oftest opnår jeg, hvad jeg sætter mig for.
84. Egentlig planlægger jeg aldrig lang tid frem. Men det kommer nok.
85. Jeg fører ikke kalender - men har et avanceret notesystem...tit for avanceret.
86. Jeg var sikker på, at mit nye organdonorkort skabte dårlig karma. Indtil videre har jeg dog stadig mine organer i god behold.
87. Er ateist - men tror på instant karma, og har oplevet ting, der gør, at jeg også tror, der er "mere mellem himmel og jord".
88. Men har siddet i en spirituel kirke og hørt på en mand, der mente, han kom fra Pluto. Det var så ikke lige noget for mig.
89. Jeg elsker, når butikker har læææænge åbent - også selv om jeg ikke benytter mig af det.
90. Men benytter jeg mig af det, vil jeg til enhver tid handle ind i sidste sekund - uanset åbningstider.
91. Når jeg panikkøber, panikkøber jeg tit for lidt.
92. Jeg er kattemenneske - men kan også lide hunde.
93. Har haft katte, fugle og hunde. Min yndlingskat hed Frønse. Han var rød og usandsynligt fræk. Jeg har hørt, at hvis en kats hale står lige op i vejret, har den meget psykisk overskud. Frønses lå hen af ryggen, når han var værst.
94. Kan stort set ikke stresse mere efter min praktiktid, hvilket både er en velsignelse og et helvede.
95. Jeg føler mig mere europæisk end dansk - særligt da jeg var i USA. Det er da decideret smukt, at gamle fjender kan blive enige om noget så farligt som fællesøkonomi.
96. Min hukommelse er usandsynlig selektiv, meget store perioder i mit liv eksisterer ikke længere derinde.
97. Billeddokumentation kræves. Nu har jeg anskaffet et rigtig lækkert kamera.
98. Faktisk har jeg anskaffet to, men det er fordi, jeg har svært ved at begrænse mig.
99. Den her liste er (forhåbentlig) noget af det mest overfladiske, jeg har skrevet længe. Forsvandt one-liners ikke med 80erne?
100. Jeg vinder ved nærmere bekendtskab.